34 er lige glad, for hvis du angiver mig, saa siger jeg, at du var den første til at stjæle.« Han gik rolig hen og samlede Guldet op. »Saa, nu er det forbi,« sagde han og puttede det i Lommen. Viktor vendte sig bort. »Har du taget alle Pengene?« stammede han. »Nej, saa tosset er jeg da heller ikke. Jeg lod noget ligge. Det vilde være alt for mistænkeligt, hvis man slet ingen Penge fandt. — Vil du saa have dine tre Guldmønter — hvad? Jeg har nok foruden dem,« blev han haanlig ved. »Nej, nej, jeg gør det ikke, jeg rører dem ikke. Aah, Endrus, Endrus, lad være at tage dem. Det er skrækkeligt!« »Du er en Nar,« mente Endrus. »Der kommer nogen. Af Sted!« føjede han hviskende til. »De har Lygte med, men har vist ikke set os endnu. Skynd dig.« De to Drenge klavrede forsigtig op ad Klitten, skjulte af Buske og Marehalm. »Saa, se nu at komme hjem,« bød Endrus. »Ingen maa vide, at du har været borte og ved Stranden; men hvis man skulde faa Mistanke til mig, saa har du ikke set mig og ved ikke noget, — forstaar du? Kun et eneste Ord, som kan lede Mistanken hen paa mig, saa taler jeg ogsaa, det siger jeg dig.« Han slap Viktors Haand og brast i en haanlig Latter. »Verden er dog mere lumpen, end jeg troede! Da vi nylig sad her oppe sammen, og du lagde Armen omkring mig, var jeg lige ved at være rørt