Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
»En Klage over, at han er bleven bestjaalet,
mens han laa afmægtig paa Strandbredden,« sagde
Direktøren, idet han hurtig læste Brevet igennem.
»Hundrede Rubler — to Hundrede Kroner i Guld
og henimod fyrretyve Kroner i Sølv. — Og derfor
vil De naturligvis gerne selv tale med ham.«
»Forstaar sig — uden Werners Hjælp,«
genmælede Politibetjenten.
Hellvig studsede.
»Hvad mener De med det?«
Martens trak paa Skulderen.
»Jeg mener kun — naar man overvejer alt, er
det højst rimeligt, at en af dem eller maaske begge
er indviklet i Sagen. Det hedder sig jo, at det var
den unge Werner, som fandt Kaptajnen paa
Strandbredden.«
»Paa Frederik Werners Ærlighed vil jeg aflægge
Ed,« imødegik Direktøren heftig. »Nej, Martens,
der gaar De sikkert galt i Byen.«
»Sagen er da i hvert Fald vigtig nok til at
forfølges,« mente Martens.
»Jeg gaar straks med Dem,« udbrød Direktøren.
Han syntes, han maatte gøre alt for hurtigst
mulig at fjerne Mistanken fra Viktors Ven.
— Hverken Frederik eller hans Fader var
hjemme, da de naaede derned; men Direktøren
sendte straks Bud ud paa Dykkerflaaden, at
Frederik skulde afløses.
Imidlertid fremførte Demikoff sin Klage.
Han fortalte: »Allerede inden Skibet stødte paa
Revet, blev jeg og to Matroser skyllet over Bord
af en vældig Styrtesø. Jeg saa ingen af dem mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 1 10:22:05 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ravdykker/0046.html