60 hvor den anden Dykker allerede var i Færd med at klæde sig om. Hastig kastede han sine Sager og trak Klæderne paa, som var lagt til Rette af Opsynet. Men neppe var han færdig med at klæde sig om og vilde gaa ned i Jollen, førend Opsynsmanden holdt hans Jakke hen imod ham og raabte; »Werner, hvad er det, der ligger mellem Tøjet og Foret?« »Det ved jeg skam ikke. Mon det skulde være min Lommebog, som jeg savnede i Gaar?« svarede Werner rolig. »Nej, dertil er Tingen for stor.« »Der var heller ikke Hul i Lommen. Hvordan er det kommet imellem Foret?« ytrede Frederik. Han vilde gribe ned i Lommen, men den anden standsede ham. »Ikke De.« Det gav et Sæt i Knøsen, og Blodet for ham igen i Kinderne. Han syntes, han aldrig før havde følt sin Stilling saa ydmygende som nu. I det samme lød der et forfærdet Udbrud fra Opsynsmanden: »Werner, Werner, hvad er dette?« Samtidig trak han et stort og sjældent smukt Stykke Rav frem. Frederik formelig tumlede tilbage. »Det er umuligt. Det maa være en Fejltagelse. Det kan ikke være min Jakke.« »Se selv,« sagde den anden og rakte ham Jakken. »Jo, det er min,« raabte Frederik fortvivlet. »Og De har fundet Ravet i den?«