64 Kraftanstrengelse samlede sig og saa Faderen lige ind i Øjnene. »Der er nemlig fundet et stort Stykke Rav i min Jakke, og nu hedder det sig, at jeg har villet stjæle det.« i Fru Werner sank maalløs om paa Sønnens Seng, medens Werner trak Vejret dybt og udbrød: »Det er sandelig en haard Prøvelse for dig, min stakkels Dreng — for os alle sammen.« Frederik greb begge Faderens Hænder. »Aah, Far — Far!« — Hvor det gjorde godt ikke at møde Tvivl herhjemme. I den sidste halve Time havde det unge Menneske været som ude af sig selv, saa ophidset, at han troede, endogsaa Forældrene vilde mistænke ham. Men ikke et Sekund tvivlede de om ham! Moderen sad stille og klappede hans Haand, mens Faderen heftig gik op og ned ad Gulvet. »Men Dreng, Dreng, hvordan gik det til?« spurgte han og standsede. »Ja, hvordan var det muligt?« spurgte Fru Werner. »Det er mig ufatteligt,« svarede Frederik tungt. »Hm,« sagde Faderen, »Sagen er meget mærkelig. Har du ikke en eller anden Uven, som kan have spillet dig dette Puds?« Frederik rystede paa Hovedet. »Nej, Far, det har jeg ikke.« »Saa maa det hele være en Fejltagelse,« mente Faderen. »Den uærlige Finder har vel søgt at skjule Ravet i din Jakke i Stedet for i sin egen. Kunde det ikke være muligt, at en af Kammeraterne er kommet til dine Klæder?«