Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
»Kære Frederik, du er endnu saa ung. Det
skulde gøre mig ondt, hvis du maatte bøde hele
Livet igennem for et Fejltrin,« sagde Hellvig
indtrængende. »Du er vistnok ikke rigtig klar over
Følgerne. Jeg lovede dig at tage mildt paa Sagen,
saafremt du aabent og ærlig tilstaar alt.«
Det gav et Sæt i Frederik, og han rettede sig
uvilkaarligt. Nu, da det gjaldt, fik han alt sit Mod
tilbage.
»Hr. Direktør, jeg har intet at tilstaa.«
»Det gør mig meget ondt,« genmælede Hellvig.
»Saa bliver jeg altsaa nødt til at søge Politiets
Hjælp og lade dig sætte fast.«
Han mærkede, at denne Trusel gjorde Indtryk
paa Frederik og vilde give ham Tid til Eftertanke.
Derfor gav han sig til at ordne nogle Papirer
paa Skrivebordet, og en kort Stund var der dyb
Tavshed i Stuen.
Saa vendte Hellvig sig om og spurgte:
»Naa, Frederik, har du saa intet at fortælle
mig?«
Frederik kæmpede med sin Stolthed, han vilde
saa gerne spare Forældrene for al den Sorg og
Skam, derfor bad han sagte:
»Aah, Hr. Direktør, lad mig dog ikke blive
anholdt. «
»Naar du tilstaar aabent og ærligt, som jeg
sagde dig,« svarede Direktøren,« »saa skal du
slippe.«
Frederik knugede Hænderne sammen.
»Jeg har infet at tilstaa, intet — intet,« gentog
han fortvivlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 1 10:22:05 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ravdykker/0075.html