88 Viktor brast i Graad og slyngede Armene om Vennens Hals. »Det skal jeg aldrig glemme dig, aldrig —,« stammede han. »Jeg lover dig, du skal aldrig mere faa Skam af mig.« Den Nat brændte Lampen længe i Direktør Hellwigs Arbejdsværelse. Da han kom hjem, bad Viktor ham om en Samtale, og han tilstod alt, lige fra sin første Fejl at skjule Gældens Størrelse. Det var anden Gang, Drengen maatte aflægge sit drøje Skriftemaal, og havde det været svært overfor Frederik, var det endnu værre med Faderens blege Aasyn for sig. Men Viktor vilde til Ende og skjulte intet. Skønt han gik i Seng med Faderens Tilgivelse, kunde han ikke glemme den Sorg og Skam, som han havde læst i Direktørens Øjne, og Drengen lovede sig selv, at Faderen aldrig mere skulde faa Grund til at skamme sig over ham — han vilde blive en ærlig og pligttro Mand. Og det Løfte blev opfyldt. Hellwig hjalp Frederik til at studere, og han kom paa samme Gymnasium som Viktor. Vennerne holdt trofast sammen i Livet, og de to Læger, Frederik Werners og Viktor Hellwigs Klinik er nu kendt i vide Kredse. Hvert Aar til Julen kommer der en Gave fra Wladislau Demikoff, som nu har sit eget Skib og farer Verden rundt. Ogsaa han er stolt over at være Ven med den tidligere Dykker fra Ravbyen — den dygtige, brave, pligtopfyldende Doktor Frederik Werner.