Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synd, Satan, forsoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
57
fra mig, medens alt godt kommer fra Dig. Det ligger i
det skaptes natur at det er en begrænsning av det uskapte.
Det indbefatter altsaa ikke det gode fuldt ut, og denne
indsnevring eller begrænsning er det som medfører be
grepet „ondt“. Gud er ogsaa det onde før det bliver
ondt. Jeg er den som danner lys og skaper mørke,
som gjør fred og skaper ulykke. (Esaias). Det onde
er at give tilværelsen en feil retning, siger areopagiten
Dionysios. Da Muhamed spurgte Gud hvorfor han havde
skapt verden, lyder svaret: Jeg var en skjult skat og jeg
vilde blive aapenbar. Muhamed vil hermed uttale, at
skapelsens hensigt er at bringe begrepet „godt“ til be
vissthet og skal „godhed“ kunne opskattes eller erkjendes,
saa ligger deri, at det samtidig maa forstaaes hvad „ondt“
er. Naar det onde opfattes som „ondt“, saa bliver det
til „synd“. Ved et visst utviklingstrin erkjendes forskjellen
mellem godt og ondt, og mennesket er da blevet som
„en av os“ (guderne). „Syndefaldet“ har fundet sted,
synden er kommet ind i verden. Syndens indtrædelse i
utviklingen er altsaa at betragte som et skridt fremover
i evolutionen, og den bevissthetstilstand som kjender
synden er længere fremskredet end den som lever i
„uskyldighetstilstanden“. Det er saaledes ien viss for
stand misvisende at betegne denne utviklingsepoke for
et „fald“, og den har skapt sig gjennem lange tidsperioder,
idet mennesket gradvis flytter sin bevissthet fra det
aandelige til det fysiske legeme, som det tilslut fuldstændig
indforlivet sig med. Den motsatte process finder sted
ved „gjenløsningen“, da flyttes bevisstheten atter over til
det aandelige, idet mennesket ved den høiere erkjendelses
lys gjennemskuer det slør materien har indhyllet det i
og erkjender sig som ren aand. Som regel betragter vi
blot den anden halvdel av det hele verdensliv, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
