Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Pythagoras - Plato
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
222
allikevel. Ti enhver ting som kaldes ved et navn mottar
sin benævnelse av det som er noget mere end det som
nævnes. Hvem er det derfor som kan give et navn til
Gu’d r» Gud er imidlertid ikke et navn for Gud, men en
betegnelse for hvad vi tænker os om ham. Gud er
et lys som ikke er istand til at motta sin motsætning,
mørke. Den største ære som kan vises Gud er at kjende
og efterligne ham. Det er fornuftigt at avstaa fra dyrisk
føde.
Plato.
I himlen vil „at lære“ sige det
samme som at se; paa jorden at
gjenkalde det seete i erindringen.
Plato
Plato var født i Athen aar 429 f. K. Hans forældre
var av ædel byrd, og han vokste op i prægtige omgi
velser. Hans ungdom forløp blandt kunst og fester, og
elsket av alle var den rike, vakre yngling. Saa mødte
han Sokrates. Sokrates var ikke vakker av utseende,
men destomere hans sjæl. Og denne indre skjønhet saa
Plato, og han saa at sjælens adel, det virkelig sande og
gode, overstraalet al anden skjønhet. Dette møte med
Sokrates blev vendepunktet i Platos liv, >han begyndte
alvorlig at studere og begav sig paa reiser til Lilleasien
°g Egypten, likesom han hos pythagoræerne i Syditalien
indhentet deres kundskap.
I oldtiden havde en koloni fra Egypten overført
Isis-dyrkelsen til Grækenland, og dette var de eleusinske
mysterier. Heri var sikkert Plato indviet, ti man gjen
finder i hans lære de esoteriske sandheter i allegoriske
fortællinger. Pythagoræernes tal-mysterier skinner igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
