- Project Runeberg -  Religionen i religionerne /
223

(1910) [MARC] Author: Henrik Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frelsere, religionsstiftere, indviede - Plato

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

223
nem i Platos berømte „Phædrus“, og i den likesaa be
rømte’ „Timæus“ gjerrfirider man oldtidens hemmelige
viden om verdensdannelsen. Isis kaldes i Grækenland
Demeter, verdensmoderen, og datteren er Persephone.
De eleusinske præster gjorde de egyptiske mysterier mere
letfattelige ved at iklæde dem mere menneskelige former,
og omgav det hele med en atmosfære av skjønhet og
poesi, Hvor ganske anderledes lyder ikke „syndefaldet“
overført til græsk jordbund.
Da moderen, (den guddommelige fornuft), engang har
fjernet sig fra grotten hvor Persephone opholder sig
kommer Eros (begjæret) som en vakker yngling der for
leder hende til at plukke en blomst paa engen, den
skjønneste av alle. Han siger ogsaa at den forstaar ikke
himlen som ikke har vandret gjennem jordelivet og døds
riget, og han viser hende Narzissen, begjærets blomst.
Persephone tager blomsten „selv om hun skulde dø der
av“. Nu har den græske Eva spist av eplet og Pluto
viser sig straks og trækker hende ned i underverdenen,
hvor hun maa forblive til Dionysos som kaldes Jachos
(frelseren) kommer og befrir hende, og hun engang gjen
ser Demeter, deu guddommelige fornuft.
Disse mindre mysterier blev fremstillet som skuespil
og havde til hensigt at indprente aspiranterne hvordan
det gaar dem som giver efter for verdens fristelser.
Menneskene har kaldt kjærligheten Eros, siger Plato,
fordi den har vinger; Guderne kaldte den Pteros fordi
den har kraft til at give vinger.
Mysterierne stod høit i anseelse i datiden. Lykkelig
er den som har gjennemgaaet mysterierne, han kjender
livets begyndelse og maal, siger Pindar.
Disse mysterier gjorde nu Plato mere tilgjængelige
for den tænkende menneskehet ved at forbinde dem med
mere kjendte forestillinger og iklæde dem en dragt som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/relirel/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free