Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 6. Lagmænd.
13
overhovedet skjøttede om at dyrke, fordelte sig paa andre
Hænder. Skalde og Sagaberettere bevarede, omend i de forskjellige
skandinaviske Lande i ulige Udstrækning, de poetiske og
historiske Traditioner, og ligesom de hidhørende Indsigter og
Færdigheder kunde erhverves af enhver, som dertil havde Leilighed
og Anlæg, blev ogsaa Lovkyndigheden et folkeligt Fælleseie,
hvis Indhold dog naturligt og uden alle ydre Foranstaltninger
fortrinsvis samlede sig hos dem, som havde særlig Smag eller
særlig Brug for denne Art af Viden. Det sidste Hensyn gjorde
sig selvfølgelig navnlig gjældende hos Mænd, som indtog mere
eller mindre ledende Stillinger i Samfundet, og vi se derfor
saavel Medlemmerne af de høiere og lavere Høvdingeætter med
Forkjærlighed at tilegne sig Lovkundskaber som ogsaa omvendt
Privatmænd, undertiden endog af ringe Byrd, hvilke udmærkede
sig i denne Retning, heltigjennem at udøve et faktisk og
personligt Høvdingeskab. Saadanne Lovkyndige kaldtes i Nordboernes
gamle Sprog med et betegnende Udtryk «Lovmænd» (lögmenn,
lagmenn, sing. lögmaör, lagmaper).1 I denne almindeligere
Betydning af Ordet er det os opbevaret i den ældre islandske
Sprogbrug, en Omstændighed, som tyder paa, at Benævnelsen
ved det Tidspunkt, da Udvandringen til Øen fandt Sted, heller
ikke i Befolkningens og Sprogets Hjemland, Norge, dengang
endnu havde antaget sin senere, mere specielle Bemærkelse,
hvilken den paa Island overhovedet først erholdt ved en langt
sildigere Overførelse af nyere, norske Retsdannelser. Fra Island
er det ligeledes, at vi ligefrem erfare Maaden, hvorpaa disse
Lagmænd forplantede sin Kundskab. Ligesom Tilfældet var med
Skaldekunst og Sagafortælling skete det simpelt hen gjennem
privat Undervisning, der meddeltes unge Mænd, som — i det
mindste tildels i den bestemte Hensigt — i længere Tid opholdt
sig i den lovkyndiges Hus.2 Uden al Tvivl kan denne
Jævn-stillen af Lovkundskaben og Sagakundskaben som Lærefag føres
1 I den norsk-islandske Dialekt ogsaa lagamenn, lögspekingar.
2 Se f. Ex. Nials saga Kap. 27, hvor det oin Nial hedder, at han bød
«Asgrims Søn Thorhall hjem til sig til Opfostring, saa han var længe hos Nial
. . Nial lærte ham Lovkundskab, saa han blev den lovkyndigste Mand paa
Island i deres Dage». Paa samme Maade beretter Gunnlaug Ormtungas Saga,
Kap. 4, at Gunnlaug opholdt sig en Tidlang hos Thorstein Egilsson paa Borg
og af denne tlærte Lovkyndighed».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
