Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
§ 6. Lovkyndighed og Lagmænd.
et Skridt videre. Havde allerede Sagaberettelsen en fremtrædende
Tilbøielighed til at fæstne sit mundtlige Foredrag i Ordelag, der
ugjerne fraveges af en følgende Gjengiver, maatte saadant i
endnu langt høiere Grad være Tilfældet med den mundtlige
Redegjørelse for det gjældende Lovstof. Ifølge sin Art egnede
dette sig særlig til at udtrykkes i korte, præciserede Sætninger,
hvis Ordforbindelser, naar de engang havde faaet en heldig
Form, vare ligesaa lette at erindre som vanskelige at forbedre.
Vi se derfor ogsaa de ældste, nordiske Love, ved Siden af en
Række sagkyndigt udarbeidede Formularer til Brug i Rettergang
eller ved andre magtpaaliggende Leiligheder, vrimle af
kjærne-fulde Sententser og Retsordsprog, hvis Fastholdelse i
Hukommelsen desuden meget hyppigt yderligere støttedes ved
Bogstavrim. Ikke sjælden benyttede man sig ogsaa af regelmæssige
Versformer til fyldigere Udtalelse af en eller anden retslig
Forskrift, hvorved den mnemotechniske Lighed med de egentlige
Skaldefrembringelser af sig selv falder i Øinene.1 Strak
Indprenteisen af deslige, kort udtalte Lovregler ikke til for at give
Lærlingen fuld Indsigt i vedkommende Retsforhold, er der med
Henblik paa Sagafortællingerne2 og de senere Tiders Æventyr
al Grund til at formode, at ogsaa den udførligere Forklaring
hurtig antog en vis traditionel Skikkelse, hvis leilighedsvis
stedfindende Fravigelse mere skyldtes Meddelelsesmidlets
Ufuldkommenhed end Lyst og Villie hos Meddeleren til at ændre
Ud-tryksmaaden. Den mundtlige Overleverelse formaaede med andre
Ord ikke alene at forme og fastholde Retssætningerne, men i en
vis Grad ogsaa at redigere og bevare hele «Lovsteder».
I dette forelaa saaledes endnu intet Træk af offentlig
Foranstaltning. Men Retsforfatningens særegne og altid mere
fremtrædende Sammenhæng med det sig udviklende Statsliv maatte
1 Se herom især: E. H. Lind: Om rim och verslemningar i de svenska
landskapslagarne, i Upsala Univ. Årsskrift, 1872.
2 At ældre Historikere have overvurderet Sagaberetternes og undervurderet
Sagaskrivernes Indflydelse paa de til os komne, skrevne Sagaer, rokker ikke den
Kjendsgjerning, at Sagaberettelsen hos de gamle Nordboer var et Lærefag, der
nærmede sig Karakteren af Kunst; se f. Ex. den karakteristiske Fortælling om
den unge Islænding (Thorstein Frode) i Morkinskinna, (Ungers Udgave.
Kristiania 1867) S. 72 — 73, eller Beretningen i Sturlunga Saga X Kap. 12—18
om Sturla Thordssöns Sammentræf med Kong Magnus Lagaböter. Jfr. ogsaa
Finsen: Den islandske Fristats Institutioner, S. 32 og 100 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
