Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 § 8. Lagmandshvervets Udvikling i Sverige,
saa ane vi bag denne kraftigt formede Bestemmelse en ihærdig
Modstand mod at se Retsanvendelsen lagt i Hænderne paa de
af Kongemagten mere afhængige Samfundslag, og naar et
historisk Tillæg til samme Lov roser en Lagmand, fordi han
«styrede» saa godt, at en Konge, der havde vist Landskabets
Indvaanere Ringeagt, maatte lide en «skammelig Død»1,
stadfæstes herved ganske Snorre Sturlesöns Udsagn, at «hvis Konge
eller Jarl eller Biskop drage omkring i Landet og holde Thing
med Bønderne, da svarer Lagmanden paa Bøndernes Vegne, og
ham følge de alle saaledes, at neppe vove Magthavere at komme
paa deres Althing, medmindre Bønderne og Lagmanden tillade
det»2. I denne Skildring ligger mere end antydet, gjennem
hvilken Art af indre Modsætninger Bøndernes lovkyndige
Ordførere paa Thingene efterhaanden konsoliderede sin Stilling og
fik denne omdannet til det personlige, i Rigets Skjæbne saa
stærkt indgribende Høvdingedømme, der allerede ved Begyndelsen
af det ilte Aarh. synes at have foreligget i en særdeles udpræget
Skikkelse, og hvis Fremvæxt derfor taber sig i de forudgaaende
Tiders historiske Mørke. Uden Tvivl staar Ombudets Udvikling
tillige i eng Forbindelse med den faste og fyldige Ordning af
Retslivet inden hvert enkelt af de svenske «Lande», en i sig
selv afsluttet Organisation («land ok lagman»), hvortil der paa
Kjølens Vestside ikke fandtes noget fuldt ud tilsvarende. I denne
Ordning indgik da ogsaa som væsentligt Led Lagmandens
Forpligtelse til paa Landsthinget at afholde regelmæssige
Rets-foredrag, den ogsaa her saakaldte Lagsaga. Nødvendigheden
af en saadan kan dog ikke i Sverige som paa Island begrundes
ved nogen pludselig Overgang til en ny Retsforfatning; thi den
svenske Udviklings Særkjende er netop dens mærkelige, indre
Kontinuitet3. Motivet for Retsforedragenes Indførelse turde
derimod have været Hensynet til selve Lagmandsinstitutionens
Omdannelse fra en aaben og væsentlig privat, i det offentlige blot
kollektivt optrædende Korporation til et officielt, af Enkeltmand
beklædt Ombud. Idet den blandt «Lagmændene» til Bøndernes
Ordfører fortrinsvis skikkede og ved Valget udseede hurtigt
1 Sammesteds IV, 15.
2 Snorre, Olaf den helliges Saga Kap. 76.
3 Se herom især v. Amira: Altschwedisches Obligationenrecht, Leipzig
1882, p. II jfr. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
