Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
§ 8. Lagmandshvervets Udvikling i Sverige,
Vestergøtland var livlig nok til. at en saa iøinefaldende Institution
ikke kunde være forbleven ukjendt blandt lovkyndige Mænd i
Nordens vestligere Egne; at man derimod ikke ogsaa optog
Lagmandstitelen, men i Tilknytning til Lagsagaen foretrak at
benævne den nye Funktionær med et nydannet Udtryk, forklares
let ved den ovenfor skeede Paavisning af, at Ordet «lögmaör» i
den norrøne Dialekt var i fuld Brug i en videre Betydning, som
vilde have gjort dets engere Benyttelse mindre betegnende. —
Sluttelig bør det bemærkes, at Øen Gotland aldrig synes at
have kjendt hverken Lagmand eller Lagsaga.
§ 9.
Lagmandshvervets Udvikling i Norge.
I Norge optræde Lagmændene endnu i Begyndelsen af det
12te Aarh. kollektivt og det ikke alene paa de store Lagthing,
men ogsaa paa Herredsthingene1. Deres Antal maa følgelig
have været ret betydeligt, i Regelen flere i hvert Herred, og
deres Stilling lader sig derfor ikke umiddelbart jævnføre hverken
med den islandske Lovsigemands eller de svenske Lagmænds.
Som Tillægsord til et Personnavn forekommer Betegnelsen i det
egentlige Norge først efter Midten af det I2te Aarh., dog uden
at det strax med Bestemthed kan sees, om den bruges som
virkelig Titel eller blot som et hædrende Appellativ. Lagmændene
siges at «segia lög», hvorved her nærmest forstaaes at afgive
Erklæring om, hvad Loven i et givet eller foreliggende Tilfælde
bestemmer2. I samme Forstand sagdes de ogsaa at give
«orskurd» d. e. Afgjørelse, hvorved man dog i Regelen nærmest
sigtede til den foredragne Lovbestemmelses konkrete Anvendelse
paa Tilfældet3. I hvilken Grad de norske Lagmænd paa denne
Tid dannede en sluttet Korporation, og navnlig hvorvidt ikke
lovkyndige Lendermænd pleiede at fungere som Lagmænd, er,
1 Sigurd Ranesöns Proces samt Eids. Kristenret I Kap. 30 (jfr. Noten) og
44; Frost. I Kap. 1.
2 Sigurd Ranesöns Proces Pag. 217 jfr. Noten.
3 En «orskurtr» var dog endnu ingen exigibel Dom, hvilket den først
blev ved hele Thingets Vedtagelse («dömr» d. e. eg. beslutning). Dog benyttedes
disse Udtryk hyppigt, især i historiske Kilder, abusivt. saa at Lagmændene ogsaa
sagdes at give Dom (f. Ex. Sigurd Ranesöns Proces, Pag. 207, Morkinsk.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
