Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ II. Lagmændenes og Lovsigemandens Autoritet. 23
visning, og brugelige Spor af, at Lagmændene i Danmark have
indtaget en offentlig Stilling mangle ganske1. Derimod viser
Forekomsten af Ordet «Lagman» som Personnavn i oprindeligt
danske Folkeviser, at Betegnelsen i den almindelige Betydning
af Lovkyndig ogsaa maa have havt hjemme i dette Land, og
da det tør antages, at Trangen til at udnytte den private
Lovkundskab var ligesaa stor paa de danske Thinge som hos de
nordligere Stammefrænder, kommer man neppe langt fra det
virkelige Forhold ved at formode, at Lagmændenes Virksomhed
i Danmark har svaret til de ældre norsk-islandske Lagmænds,
inden de ved Retsforedragenes Indførelse dels selv — som
efterhaanden i Norge — erholdt et officielt Stempel, dels — som
paa Island — stilledes i Skyggen af den ene Lovsigemand.
§ 11
Lagmændenes og Lovsigemandens Autoritet.
I hvilken Grad der tilkom Lagmænd og Lovsigemænd
offentlig Tillid i Henseende saavel paa deres Lagsaga som paa
deres i Retssag afgivne Responsa, har neppe været fuldt paa
det rene. For Norges Vedk. synes det af Beretningen om
Sigurd Ranessøn at fremgaa, at Lagmændenes samdrægtige Er
klæring om Tilværelsen af en vis Retssætning simpelt hen toges
til Følge. I Sverige havde man, om Snorre staar til troende,
i Tilfælde af Strid mellem Landskabslovene eller Meningsforskjel
mellem Lagmændene ordnet sig saaledes, at Upplandsloven og
Lagmanden i Tiundaland tilkjendtes Fortrinnet. Dette kan dog
nærmest alene have angaaet Tvivl med Hensyn til Bestemmelser,
tilhørende det politiske Omraade; thi da forøvrigt hvert Landskab
udgjorde et Retssamfund for sig, maatte i Regelen enhver Kol-
1 K. Maurer: Das angebliche Vorkommen des Gesetzsprecheramtes in
Danemark (Sitzungsberichte etc. 1887); paa den anden Side V. Finsen:
Om de islandske Love i Fristatstiden. Pag. 116 ff; sammes: «Om den
oprindelige Ordning» etc. S. 174—76 i Noten; Joh.s Steenstrup: Danelagen
P. 205 f. Den Talevending i Eriks sjæll. Lov Kap. 80, som af Finsen
særlig er bleven fremholdt som vidnende om Tilværelsen af en offentlig Lagsaga,
lader sig rigtignok trods Maurers Modbemærkninger neppe oversætte anderledes
end Finsen gjør; men dens Indhold synes ikke desto mindre langt mere at
hentyde til lejlighedsvis i private Kredse afholdte Foredrag af Lovsætninger, end til
et i faste Former indarbeidet, officielt Institut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
