Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
§ I4– Thingordningen i Norge.
dog mindre Retssamfund af Vi r dame i Værend, hvilket
Landskab desuden omgaves ved en Række andre, indbyrdes temmelig
uafhængige «Smaalande», samt af Gutarne paa Øen
Gotland. I en senere; fuldt historisk Tid indbefattede hele dette
Omraade 6 Lande: V estergøtland, Østergøtland,
Værm-land, Smaaland samt Øerne Øland og Gotland. Samtidigt
bestod Svealand af følgende 5 Lande: Uppland, med
Gestrik-land og Kystegnen Roden (Roslagen), Sødermannland,
Vest-mannland med Dalarne, Nærike og Helsingland. Af disse
deltes igjen det egentlige Uppland i 3 saakaldte «Folklande»,
Tiundaland, Attundaland og Fiædrundaland d. e. de 10, 8 og 4
Hundreders Land; men det er ikke ganske klart, i hvilket
Forhold denne Inddeling befandt sig til Thingorganisationen. Paa
den anden Side benævnes ogsaa Vestmanlands Landsthing ved
Leilighed et «Folklandsthing».1
§ 14.
Thingordningen i Norge.
Til de svenske og danske «Lande» svarede paa en vis
Maade de norske Fylker, paa en vis Maade ogsaa de
Foreninger af Fylker, som betegnedes med Ordet «Lög» (d. e. «Love»,
Lovomraader), men som med et nyere Udtryk ere bedre kjendte
under Benævnelsen «Lagdømmer». Derimod brugtes i Norge
Ordet «Land» aldrig i samme Anvendelse som det senere
«Landskab», men alene om Landet som Helhed. Medens i Sverige
en «utlændskr måper» var en Mand fra et andet Landskab og
som saadan modsattes en «utan rikis måper» d. e. et fremmedt
Riges Undersaat, betegnede i Norge Ordene «utlenzkr» og
«utan-lands» — bortseet fra Forholdet til Skatlandene, med Hensyn
paa hvilke Udtrykkene maaske ikke vare fuldt bestemte — netop
Skillet mellem Udlænding og Indlænding i nyere Forstand.
Denne Forskjel i Terminologien dækkede imidlertid ogsaa en
1 Tengberg, Om den äldsta territoriala Indelningen och Forvaltningen i
Sverige, Stockholm 1875, hvormed bliver at jævnføre: J. J, Nordstrom,
Svenska Samhällsförfatningens Historia, Berg falk s Anmeldelse af samme i
Tidsskriftet «Frey» for 1841, samt C. J. Schlyters «Om Sveriges äldsta
indel-ning i landskap och landskapslagarnes uppkomst (1835), nu optrykt i hans
«J11-ridiska Afhandlingar» II, Lund 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
