- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
27

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13. Thingordningen i Danmark og Sverige.

27

Sverige, der beboedes af Gauternes (Goternes) Stamme, dannede
Herredet (hæret, hærap) den snævreste Thingkreds
(Hereds-thinget). Hos Sviarne svarede hertil Hundredet (hundari)
og dettes Thing (hundarisping). Fælles for Daner, Gauter og
Sviar var det imidlertid, at Herederne (Hundrederne) fremtræde
som fuldstændig indarbeidede og underordnede Led i den høiere,
retslige og politiske Enhed, Landet, hvis Thingforsamling,
Landsthinget, virkede som den egentlige
Lovgivningsmyndighed, medens Herredsthinget ved Siden af sine dømmende
Funktioner vistnok blot besad Adgang til at vedtage Regler af rent
lokal Art. Var «Landet» af ringe Omfang bortfaldt ganske dets
Inddeling i Herreder. Af større «Lande» var der i Danmark,
som det synes, oprindelig følgende: Jylland (med Thingsted i
Viborg), Fyen, Sjælland (med Thingsted i Ringsted),
Laaland, Skaane (med Thingsted i Lund), Halland, Blekinge
og Bornholm. Paa Langeland og Falster turde
Hereds-inddelingen være bleven sildigere indført, og de mindre Øer have
altid savnet den. I hvilket Forhold Sønderjylland fra først
af har staaet til NørrejyIland, til hvis Landsthing der fra dets
eget Thing paa Urnehoved i den senere Del af Middelalderen
kunde appelleres, er ikke fuldt sikkert. Halland havde en
Tidlang tvende Landsthing for dets søndre og nordre Del.1
Mellem «Landet og «Herederne» skjød sig endelig desuden i
Jylland ind en Inddeling i Sysler («sysæl»), hvis Forsamling,
Sysselthinget, uagtet vel nærmest administrativt, dog tillige
synes at have kunnet paadømme enkelte Slags Retstrætter.2
I det svenske Götaland er der Spor af, at Vestgoternes
Landsthing oprindelig har indtaget en overordnet Stilling som
«alle Gøters Thing». Ved Siden af dette Hovedfolk dannedes

1 Ovenstaaende Fremstilling er bygget paa private Meddelelser fra Dr.
V. A. Secher, hvis Opfatning af Udviküngsgangen jeg anser ubetinget rigtigere
end den omvendte Formodning om en fremadskridende Opløsning af nogle faa
ældre «Lande» i et større Antal mindre med nyoprettede Landsthing; se J. E.
Larsen, Samlede Skrifter I, 2. S. 233 f; Stemann, Den danske Retshistorie,
Kjøbenhavn 1871, P. 59 ff.; Jhs. Steenstrup, Kong Valdemars Jordebog,
Kjøbenhavn 1874, P. 1 ff.; Maurer, Nordgerm. Retskilder, Kristiania 1878,?. 113.

2 Steenstrup, Jordebog, S. 3 ff., hvor det paavises, at de østen for
Lillebelt forekommende Sysler blot dannede en geistlig Inddeling; se ogsaa Larsen,
1. c. I, i S. 122; jfr. O. Nielsen, Om Sysselinddelingen, Kjøbenhavn 1867,
der søger at hævde den modsatte Mening.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free