- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
32

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

§ 15- Lovgivningens begyndende Centralisation. 32

synderlig indgribende. Anderledes turde Forholdet have været
i Danmark, omend derom lidet vides,1 og hvad Norge angaar,
tog Enekongerne i dette Land fra første Færd af som
Forslagsstillere Ledelsen ogsaa paa dette Omraade, hvorved det
oprindeligt herskende, forfatningsmæssige Forhold mellem dem og
Thing-almuen efterhaanden fordunkledes. Imidlertid maa overalt, hvor
det i Kilderne berettes, at en eller anden Konge «gav» denne
eller hin Lov, den udtrykkelige Vedtagelse af Forandringen fra
de paa Thinge forsamlede Bønders Side i alle tre Lande
underforstaaes. Alene naar det gjaldt organiserende Regler for deres
egne Strids- og Tjenestemænd, kunde Kongerne efter
Forgodtbefindende udstede gyldige Forordninger. Navnlig hvilede for
Danmarks Vedk. dets bekjendte Vitherlagsræt paa en Anord
ning af Kong Knut den mægtige, ligesom det heller ikke kan
betvivles, at den norske Hirdlov havde en tilsvarende Oprindelse.
Men da de Hverv, der i disse og lignende Love paalagdes de
kongelige Ombudsindehavere, stadig greb dybere ind i
Rets-haandhævelsen og Landsstyrelsen, banedes ogsaa herigjennem
Vei for en følgerigtig Udvidelse af Kongedømmets Myndighed.

I Danmark indskrænkedes Landsthingenes Virksomhed
tillige ved Opkomsten af en Art Rigsforsamling, hvor ikke alene
Rigets politiske Anliggender blev Gjenstand for Drøftelse og
Beslutning, men hvor det snart ogsaa blev Skik at vedtage Love.
Benævnelsen for denne Forsamling, hvis Mødested vexlede efter
Omstændighederne, var Danehof (parlamentum generale
Danorum), og den bestod saavel af verdslige og geistlige Stormænd
som af Kjøbstadborgere og Bønder, uden at det dog nærmere
kan angives, hverken i hvilke Former Sammensætningen skede
og Beslutningerne fattedes, eller fra hvilket Tidspunkt
Institutionen kan ansees at have foreligget fuldt udviklet. Ved Midten
af det 13de Aarh. staar den i ethvert Fald i Blomstring, og ved
Erik Glippings Forordning af 1284 blev det bestemt, at der
aarlig skulde holdes Danehof i Nyborg. I Virkeligheden var
Danehoffet at betragte som et Fællesthing for det hele Rige, og
det udøvede i denne Egenskab foruden den lovgivende tillige
andre af Landsthingenes Funktioner, navnlig — fra det 14de

1 Jfr. A. D. Jørgensen, Harald Blaatands Lovgivning, i Tillæg til hans
Værk: I)en nordiske Kirkes Grundlæggelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free