Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. Thingordningen paa Island.
33
Aarh.’s Begyndelse — ogsaa som høieste Instants den dømmende.
Dog hindrede dette paa den anden Side ikke, at Landsthingene
fremdeles en Tidlang fik sig Love forelagte til Vedtagelse. 1
I Norge sees et Høvdingemøde allerede 1046 at have fast
slaaet en vigtig, statsretslig Bestemmelse, og 1164 vedtog et af
Landets verdslige og geistlige Dignitærer bestaaende Rigsmøde
ikke alene en betydningsfuld Ændring i Thronarvefølgen, men
underkastede vistnok ogsaa forøvrigt Rigets gjældende Love en
delvis Revision. Lignende Rigsmøder afholdtes senere oftere,
naar Leiligheden krævede det. Men de opnaaede ligesaa lidt
nogen egen, teknisk Betegnelse som nogen anerkjendt,
selvstændig Myndighed. I institutionel Henseende forblev de forberedende
Raadslagningsforsamlinger under Ledelse af Kongerne, om end
deres faktiske Indflydelse navnlig under det 13de Aarhundredes
store Lovarbeider var betydelig nok.2 Derimod vedblev
Lag-thingene at være de nye Loves formelle Vedtagelsessted.
Heller ikke de i det 13de Aarh. opkomne svenske
Høvdingemøder, hvilke i Alsnöstadgan og Skeningestadgan af 1285
fremtræde som en fast Institution,3 formaaede at berøve
Land-thingene deres ældgamle Ret til at prøve, antage og forkaste
de kongelige Lovforslag.
§ 16.
Thingordningen paa Island.
Ved den islandske Retsforfatnings Stiftelse omkring Aaret
930 oprettedes under Navn af Althinget (alpingi) for Øen en
fælles Thingforsamling, i hvis Haand saavel den lovgivende som
den øverste dømmende Myndighed blev lagt. Til Fremmøde
var den hele Almue berettiget. Fra de norske Lagthing
overførtes imidlertid tillige i forstærket Form Lagrettesudvalget
(lög-rétta), hvis beslutningsmyndige Medlemmer dog her — paa en
liden Undtagelse nær — ikke opnævntes for Anledningen, men i
Kraft af de os opbevarede, ældste islandske Love udgjordes af
1 Larsen, I 2. S. 215; Stemann, S. 75, 223; Johs. Steenstrup,
Jordebog, S. 28; Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil
1814, Kristiania 1866, S. 132.
2 Jfr. Aschehoug, 1. c. S. 134 ff.
3 Sammesteds S. 133.
Nordisk Retsencyklopædi, I. x. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
