Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
§ 20. Norge: Oprindelige og reviderede Texter. 42
gav den, er dette ikke Tilfældet med den thrønderske Ret. Den
er først naaet ned til os, efterat være bleven underkastet
yderligere Omdannelser. I Enkelthederne er heller ikke disses
Historie uden sine Tvivl; men det rigtige er vistnok, at det først
var ved Borgerkrigenes endelige Ophør i 1240, at man fandt
Leilighed og Ro til at tænke paa en ny Revision af Rigets
gjældende Love, og at en saadan derpaa for Frostathingslovens
Vedkommende istandbragtes i Aaret 1244. Det laa i
Tidsforholdenes Medfør, at det ogsaa ved denne Anledning især blev
Kirkeretten, som gjordes til Gjenstand for Overveielser og
Forhandlinger. Resultatet af disse blev en Overenskomst mellem
Kong Haakon Haakonssön og Erkebiskop Sigurd, hvorved en af
denne udarbeidet Kristenret fra begge Sider accepteredes.
Forøvrigt synes det at have været ved samme Leilighed, at man
fraveg Lovens ældre Inddeling i Bolker og erstattede disse ved
16 Dele (lütir). Derhos tilføiedes der en Art Indledning,
indeholdende en Række af Kongen udstedte Retterbøder. Til disse
sluttede sig nogle Aar senere, formodentlig 1260, en ny Række
af indgribende Vigtighed, navnlig for Drabsmateriens og
Blodhævnens Vedkommende, og i Forbindelse hermed synes desuden
det prekære Afsnit af Lovbogen, som indeholdt Reglerne for
Mandebøders Beregning (det saakaldte saktal) fuldstændig at være
bleven omarbeidet.1
Af særlig Betydning for de norske Lovsteders Historie i
denne Periode er den Skjæbne, der blev den paa Rigsmødet i
Bergen 1164 vedtagne, Hierarkiet stærkt begunstigende
Kongevalglov tildel. Den optoges saavel i Gulathingslovens reviderede
Text som — hvad der tør ansees hævet over Tvivl — i
Erkebiskop Eysteins Guldfjæder. Ligesaa selvfølgelig turde det
imidlertid anerkjendes at være, at den ikke kan være bleven optagen
i Erkebiskop Sigurds, paa en Overenskomst med
Arvekongedømmet hvilende Kristenret af 1244. Naar den ikke desto
1 K. Maurer: Die Entstehungszeit der Frostajiingslög, i: Abh. der k.
Bayr. Akad. der Wissens., München 1875; E. Sievers. Tübinger
Bruch-stücke der älteren Frostuthingslög, (Program), Tübingen 1886; K. v. Amira,
Zur Textgeschichte der FrostuJjingsbok; i Germania Neue Reihe, 20 Jahrg.;
K. Maurer, Die Eintheilung der älteren Frosta])ingslög, i: Norsk Historisk
Tidsskrift, 2 Række 6 Bind; Ebbe Hertzberg, i Tidsskrift for Retsvidenskab,
1888, S. 137 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
