Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 27. Sverige: Oprindelige og reviderede Texter.
57
Ligesom de norske og islandske Retsbøger indeholde ogsaa
de svenske regelmæssigt en Kirkeretten omhandlende ? Kristn
u-balker» eller «Kirkiubalker»1. Af Smaalandslo ven er
endog blot dette Afsnit bleven bevaret. Dets Bearbeidelse viser,
at saavel Østgøtaloven som Upplandsloven delvis have været
benyttede som Kilder, og det kan følgelig først være tilblevet
i det 14de Aarh.’s Begyndelse. Heller ikke dette Brudstykke
af en Retsbog undlader dog udtrykkeligt at betegne sig selv som
Del af en «Lagsaga». — Særegen for Upplands-og
Sødermanna-lovene er derimod Indtagelsen ’af en saakaldet «Kunungsbalker»,
indeholdende Hovedtrækkene af Rigets offentlige Ret.
Den svenske Stadsret bar ligesom i Norge og Danmark
Navn af Biærköa rætter (paa Latin gjengivet med jus civile,
jus civitatis, i Modsætning til Landskabs- og Landslovene, der
kaldtes leges terræ). Dens Text, der som de fleste af
Landskabslovenes maa være istandkommen i Tiden omkring Aaret
1300 og oprindelig synes at være udarbeidet med
Stockholm for Øie, udgjør en broget Samling af særlige
Retsvedtæg-ter, der afveg fra Landsretterne, uden egentlig Inddeling. Fra
Stockholm sees Lovens Anvendelse at have udbredt sig til et
Par andre Stæder, navnlig Lödöse og Jönköping, til hvilken
sidste Stockholms Stadsret udtrykkelig berettes i Aaret 1349 at
være bleven oversendt. Hvorvidt den har havt Gyldighed som
almindelig svensk Stadsret er maaske tvivlsomt, især da enkelte
bevarede Sætninger af en tilsvarende Text for Söderköping synes
at tyde paa, at der har været andre Redaktioner end den
Stockholmske. Men i Væsentligheder turde de indbyrdes
Uoverensstemmelser neppe have bestaaet.
§ 28.
Den kongelige Lovgivning.
Jævnsides med Retsbøgernes første Optegnelse og paafølgende
Revisioner gaar ogsaa i Sverige Udviklingen af Kongernes Initiativ
og forøgede Indflydelse paa det legislative Omraade. Saaledes
tilskrives, neppe uden Grund, Kong Erik den hellige (1150—60)
Indførelsen af Hustrus Ret til Andel i Mandens Bo («giftorätt»).
1 I Gotlandsloven, der ikke har Bolker, indtage tilsvarende Bestemmelser
Lovens første Kapitler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
