- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
58

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

§ 28. Sverige: Den kongelige Lovgivning.

Fra Midten af det 13de Aarh., da Folkungen Birger Jarl var
bleven Rigets virkelige Regent, tiltog denne centraliserende
Virksomhed for Lovenes Forbedring betydeligt. Man begyndte at
udfærdige Forordninger, der skulde gjælde fælles for det hele Rige,
og som, vistnok med Ret, ere blevne anseede som Efterligninger
af Keiser Karl den stores frankiske Kapitularier. I Henseende
til selve Lovgivningskompetentsen fremtræder i disse «Stadgar»
en paatagelig Tilbøielighed fra Kongemagtens Side til at hævde
en selvstændig og i Princippet suveræn Myndighed. Navnlig
udtaler Kong Magnus Ladelaas (1275—90) i Skeningestadgan
ordret, at «hvad vi bestemme og lade skrive, det skal ofte lyses
for alle Mænd, paa det at de maa iagttage, hvad vi byde, og
undfly, hvad vi forbyde». En Undersøgelse af Landskabslovene
vise imidlertid, at denne «Lysning», som Kongen øiensynlig
vilde have opfattet som en blot og bar Kundgjøreise, af Almuen
paa Landsthingene kun er bleven erkjendt som en Forelæggelse,
hvilken den efter Omstændighederne helt eller delvis har antaget
eller forkastet. Paa den anden Side skyldes det netop
Kongemagtens Bestræbelser til Fordel for Rigsenheden, at der fra den
anden Halvdel af det 13de Aarh. gjør sig en ny, formel Faktor
gjældende i Lovgivningsarbeidet, nemlig Rigsraadet, hvis Sam
tykke end ikke en saa myndig Konge som den nys nævnte Magnus
Ladelaas ansaa unødigt at paaberaabe.

Gjenstanden for Birger Jarls Omsorg var især Landefredens
Sikkrelse. Den personlige Hjemmefred, Kvindefred, Kirkefred
og Thingfred beskyttedes ved at stilles umiddelbart under
Kongens Ed-søre (Ed-sværgen) d. e. den af ham aflagte Ed paa
at opretholde Fred og Lov i Landet, og Brud paa de herom
udstedte Forordninger («Kunungs Edsörelagar») straffedes med
Fredløshed og Tabet af al løs Eiendom. Samtidig afskaffedes i
Bevismaterien Jernbyrden, i Gjældsmaterien Gjældstrældom; i
Arveretten tildeltes Datter halv Lod med Søn, medens hun
hidtil havde været udelukket fra enhver Arv, hvor Søn fandtes.
Ingen af Birger Jarls Forordninger ere blevne Efterverdenen
umiddelbart opbevarede. Foruden fra historisk Kilde kjendes
deres Indhold imidlertid dels fra deres stykkevise Optagelse i
Landskabslovene, dels fra deres Gjentagelse i Sønnen, Kong
Magnus Ladelaas’s Stadgar. Af disse ere især tvende fra Aarene
1280 eller 1285 at mærke. Den ene, udstedt i Skeninge, af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free