Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
§ 33- Domstolene.
Aarh. af over dem dels for en Tidlang Danehof fet, dels efter
dettes Fortrængsel ved Rigsraadet det saakaldte Kongens
Ret-terthing («placitum regis justitiarium»), der tidligere havde
staaet under Danehoffet, men hvor nu Kongen og Rigets
Raad som øverste Appelinstants afsagde Dom.1 Det afholdtes
saavel paa de almindelige eller provindsielle Herredage som
ogsaa ellers, naar Kongen og Raadet vare samlede.2 Rigtignok
gjaldt det ogsaa for dette «Kongens Thing», at det skulde dømme
efter hvert Landskabs særlige Lov; men en fælles Domstol for
det hele Rige maatte nødvendigvis komme til mere at
repræsentere Retsenheden end Retsafvigelserne.
Paa den anden Side tiltog i laveste Instants Splittelsen i
særskilte Thingkredse. Til Hereds- og Sysselthingene paa
Landet og Bythingene i Kjøbstæderne kom i stedse større
Antal de saakaldte Birkething, en Betegnelse, der, uagtet
Ordet Birk oprindelig udtrykte Kjøbstædernes Unddragelse fra
Landdistrikternes Retsvæsen, efterhaanden var gaaet over til et
teknisk Navn paa de Domsforsamlinger, som det gjennem
kongeligt Privilegium tilstodes visse mindre, fra de omliggende Herreder
retsligt udskilte Landomraader til egen Brug at danne. Fra 1586
af tilkjendtes tillige enkelte af de større og senere flere og flere
Stæder saakaldet Landsthingsret, d. e. deres Byraad
beskikkedes til Melleminstants, hvorfra der med Forbigaaelse af
Lands-thinget kunde appelleres lige til Kongen. Endelig udviklede sig
helt fra Kong Knud den helliges Tid (1080—86) i stigende Fylde
Geistlighedens standsmæssige forum exemptum. Alle disse
Ændringer maatte i sin Mon bidrage til at bryde Landsthingenes
gamle Stilling som Vogtere af sit Landskabs særlige Ret.
Uden Indflydelse kunde i saa Henseende heller ikke den i
Middelalderens sidste Aarhundreder lidt efter lidt fremtrædende
Embedsjurisdiktion blive. Paa Hereds-, Syssel- og
Birke-thingene gik selve Domsmyndigheden, som det synes i det 15de
Aarh., over til Hereds eller Birkefogden, hvilken tidligere
blot havde virket som underordnet administrativ og
Politi-Funktionær. Omtrent samtidig kom i Kjøbstæderne den tilsvarende,
kongelige Tjenestemand, Byfogden, i Udøvelse af Bythingets
1 Det paa Danehoffernes Tid virkende »Kongens Retterthingi turde dog
den længste Tid have savnet saavel iast Indordning i Instantsrækken som ogsaa
andre faste Former; jfr. dog S te man 1. c. S. 225.
* V. A. Secher, i Indledningen til «Kongens Rettertingsdomme* I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
