Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Jj 41. Norge: Landslovens bearbeidelse.
fulgte af selve Landsloven. Men dette Syn paa Sagen kan alene
finde sin Forklaring gjennem den Formodning, at det allerede
har været Lovbøgerne af 1267 og 68, som principielt medførte
den mest omfattende Sammenarbeidelse af de enkelte Lae-
o
dømmers ældre Ret, medens Landslovens saagodtsom
fuldstændige Indførelse af Retsenheden for hele Riget blot har
været et Skridt videre i samme Retning og derfor nærmest er
bleven betragtet som en afsluttende Konsekvents af det tidligere
Initiativ, hvilken faldt saa meget mindre i Øinene, som man
ogsaa efter Landslovens Istandbringelse ligefuldt vedblev at tale
0111 en «Gulathingsbog., «Frostathingslovbog / o. s. v. for hvert
særskilt Lagdømme. Er denne Opfattelse af Lovarbeidernes
Gang rigtig, maa det videre antages, at det i 1267 og 68
navnlig har været Mandhelge-, Arve- og Kjøbebolkerne, hvis
Bud man i de forskjellige Lovbøger har søgt at bringe i
indbyrdes Overenstemmelse, medens omvendt Landsleie- og
Odels-bolkerne vistnok have udgjort de Afsnit, som man af Hensyn
til den stedlige Retsudvikling fra først af har fundet at burde
afstaa fra at sammenarbejde. Men isaafald ligger det saare nær
at formode, at vi i det store og hele virkelig ogsaa besidde de
verdslige Afsnit af Gulathingsbogen af 1267, nemlig i den
1271-for Island indrettede Lovbog, der gaar under Navnet «Jamsida».
Ved Siden af de til Øens eiendommelige Forhold nogenlunde
afpassede Thingfare- og Landsleiebolker indeholder denne
forøvrigt et Lovstof, der ikke alene umiddelbart er flydt af norske
Kilder, Gula- og Frostathingslovene, men som tydeligvis ogsaa
er bleven sammenstillet med Anvendelse i Norge nærmest for
Øie. Den ringe Grad af Bearbeidelse til særlig Brug paa Island,
hvorom Samlingen bærer Vidne, turde derfor rimeligst være at
forklare saaledes, at man simpelthen har benyttet den nys
indførte, reviderede Gulathingsbog uden deri af Hensyn til de
islandske Forhold at foretage andre end de allernødtørftigste
Ændringer.
Men ogsaa i Henseende til et andet Punkt er Järnsi’öa af
Vigtighed for Lovreformens Historie. Den indeholder nemlig
ingen Kristenret i ældre Forstand, men med Bibehold af
Betegnelsen «Kristendomsbolk» alene en Række væsentlig
Statsretten vedkommende, almindelige Bestemmelser. Da det samme
er Tilfældet med Kong Magnus’s norske Lands- og Bylov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
