Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 41. Norge: Landslovens Udarbejdelse. 105
saavelsom med hans yngre islandske Lovbog, og Udeladelsen
af Kirkelovgivningen fra de almindelige Lovbøger saaledes
fastsloges som endelig, sees det, at der her foreligger en F
ra-vigelse af principiel Art fra de tidligere Retsbøgers Ordning.
Denne Fravigelse kan blot have havt sin Grund i Geistlighedens
Vægring ved at anerkjende den almindelige Lovbog for at være
Kirkerettens rette Plads og Lovbogens nedarvede
Vedtagelses-maade for at egne sig til Anvendelse paa «Guds Lov». Virkelig
erfarer man ogsaa af de islandske Annaler, at Kong Magnus i
1269, da Raden var kommen til Frostatingsloven at blive
underkastet en lignende Revision som den, der de to foregaaende
Aar var bleven de sydligere Landsdeles Retsbøger, Kirkeretten
indbefattet, tildel, paa dette Aars Frostathing blot erholdt
Bemyndigelse til «at redigere Frostathingsbogen, som ham bedst
syntes at passe, i alle de Stykker, der vedkomme den verdslige
Ret og Kongedømmet». At denne Begrændsning af Fuldmagten
er indkommen efter Forlangende af den nys tiltraadte
Erkebiskop Jon Raude kan der saameget mindre være Tvivl om,
som denne myndige Prælat til Gjengjæld faa Aar efter fra sin
Side lod udarbeide en ny Kristenret, hvorved Geistlighedens
Eneraadighed over den kirkelige Lovgivning søgtes praktisk
hævdet. Ligeoverfor denne Erkebiskoppens, af Frostathinget
støttede Holdning valgte Kongen tilsidst i sin Kristendomsbolk
alene at beholde, hvad der i Kristenretterne af [267 og 68
indeholdtes af statsretslige, men dog ogsaa paa religiøs
Grundbetragtning hvilende Bestemmelser, og Jårnsföa er det første af
de Lovarbeider, hvori denne Udvei sees benyttet. Dens
Kristendomsbolk er hentet umiddelbart ud af Nyere Gulathings Kristenret,
hvis Følgeorden den fremdeles har bevaret omend med
Udeladelse af Flertallet af dens Artikler. Men det synes dog paa
den anden Side, som om Kongen i nogen Tid har fundet sig
lidet tilbøjelig til at give efter for de hierarkiske Krav paa dette
Punkt og har fortsat at sysle med kristenretslige Udkast. Af
saadanne ere nemlig endnu tvende bevarede, der begge, saa
ufærdige de end ere, efter sit Indhold skjønnes at være
udarbejdede fra et antiklerikalt Standpunkt, men dog heller ikke
vel kunne opfattes som simple Privatexcerpter. Det ene, der
med Uret fører Navn af «Kong Sverres Kristenret», er en raa
Sammenarbeidelse af Gulathingslovens og Frostathingslovens ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
