Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Jj 41. Norge: Landslovens bearbeidelse.
Kristen retter, det andet en lignende Sammenstilling hentet fra
Frostathingslovens og Borgarthingslovens Kristenret.1
Bearbeidelsen af Frostathingslovens verdslige Afsnit i
Henhold til Frostathingets Beslutning af 1269 tog forholdsvis lang
Tid og afsluttedes først 1274. Grunden til den større
Langsomhed kan delvis søges i de Forhandlinger med Erkebiskoppen,
hvortil dennes kirkelige Særkrav gav Foranledning; men
hovedsagelig sees den at have ligget i en Uddybning af Lovreformens
Plan. Kong Magnus oplyser selv i Fortalen til sin nye
Frosta-thingslov, at allerede den tidligere gjældende thrønderske Retsbog
ubetinget havde Fortrinnet fremfor de øvrige Lagdømmers saavel
i Henseende til Indhold som til Tydelighed. Den egnede sig
derfor særlig til at gjøres til Udgangspunkt for en videregaaende
Omdannelse af Retsvæsenet i Overensstemmelse med den nye
Tids Fordringer. Hvad disse navnlig gik ud paa, var inden
Statsrettens Omraade Thronarvefølgens Ordning i Enkelthederne
paa Grundlag af de under Kong Haakon Haakonssøn 1260
endeligt fastslaaede Principper om ægte Fødsel, Førstefødselsret
og Enekongedømme, inden Strafferetten Afskaffelsen saavel af
Blodhævn som at Drabsbøders Udredsel mellem andre end
Drabsmanden selv og den dræbtes nærmeste Arving, og inden
Privatretten Indførelse af Arveret for Datter jævnsides med Søn,
omend kun til halv Lod mod denne. Disse vigtige Ændringer
vare i sig selv af en for hele Landet almengyldig Art, og deres
formelle Anerkjendelse paa de forskjellige Lagthing forberedtes
derfor paa tvende Rigsmøder i Bergen 1271 og 1273, af
hvilke det første vedtog den nævnte og en Række beslægtede
Bestemmelser vedrørende Mandhelgen, det senere en fuldstændig
Thronarvefølgelov og formodentlig ogsaa Omdannelsen af de
private Arvegangsregler. Men under Beskjæftigelsen med disse
nye Lovprincipper, hvilke 1 saare fremtrædende og praktiske
Punkter fraveg de endnu i Provindsiallovbøgerne af 1267 og 68
1 Dog vil der altid være en Mulighed for. at de tvende sidst anførte
Kristenretsudkast kunne være opstaaede under den paafølgende Strid mellem de
verdslige Magthavere og Geistligheden (altsaa efter 1280). — Se forøvrigt om
«Sverres Kristenret» K. Maurer: Das sogenaunte Christenrecht König Sverrirs
(i Bartsch, Germanistische Studien, iste Bind, 1872), og: Studien über das
sogenannte Christenrecht König Sverrirs (i Festgabe zum Doctor-Jubilæum des
Prof L. von Spengel, München 1877).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
