Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 45- Norge: Love og Lovgivning efter Reformationen. ioi
usikkre Afskrifter i tvende Sprog, umiddelbart maatte føles som
et stort Fremskridt.1
To betydelige Retsomraader forblev dog ogsaa i denne
Henseende uhjulpne ved Kristian IV’s Lov. Kj
øbstadslov-givningen berørte den saagodtsom ikke, og den kirkelige
Ret udelod den med Forsæt. Vistnok forefandtes der fra det
16de x-\arh. enkelte Oversættelser saavel af Kong Magnus
Lagabøters Bylov som af forskjellige kristen retslige Kompilationer;
men ligesom Reformationen og dennes fra Danmark overførte
Lovgivning havde fortrængt de sidste, saaledes vare ogsaa i
Byerne Retsforholdene bleven stærkt paavirkede ved nyere
Forordninger og Vedtægter vedkommende Næringsvæsenet og den
kommunale Selvstyrelse. Ikke desto mindre vedblev Afsnittet
om «Byordningen» i Magnus Lagabøters Lov at danne
Grundlaget for Kjøbstadsretten, hvorhos Frederik II’s Søret, fra hvilken
der i den nye Lovudgave blot var optaget nogle faa Bestemmelser,
ligeledes benyttedes ved Siden af denne. Paa det kirkelige
Omraade lod Kong Kristian IV derimod Landets Biskopper foretage
en Kodifikation, der dog saa nøie som muligt sluttede sig til de
ældre, foreløbigt indførte danske Love. Resultatet af dette
Arbeide blev den norske Kirkeordinants af 2 Juli 1607.
Iøvrigt formaaede heller ikke Befolkningens Tilfredshed med
selve Kristian IV’s Lov at holde sig ud over de Aar, da den
som trykt Lov endnu havde Nyhedens Interesse. Under
Anvendelsen traadte dens store Mangler utilhyllede frem. Der
skede derfor i Aarhundredets Løb, især efter Initiativ af Rigets
virksomme Kantsier, Jens Bjelke til Østraat (død 1660),2 en
lang Række Forsøg paa at sætte en ny Lovrevision i Værk,
hvilke dog samtlige viste sig ørkesløse, idet Landets lovkyndige
Mænd ikke besad det Lavmaal af Dygtighed, der skulde til
for engang at fylde Tidens beskedne Fordringer til et Lovarbeide.
Under disse Omstændigheder tiltog derfor Receptionen af dansk
Ret med stærke Skridt. Den foregik fremdeles dels i Kraft af
Lovenes umiddelbare Paabud, idet Kristian IV’s lange Regjeringstid
1 Om Kristian IV’s Lov se især Fortalen til Fr. Brandts og Hallagers
Udgave af Loven.
2 Se om denne Mand foruden hos Aubert, De norske Retskilder, især Dr.
Y. Nielsen. Jens Aagesen Bjelke, Kristiania 1872 Uudgivet af den Norske
historiske Forening).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
