Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
§ 6o. Sverige: Lovgivningen 1442—1608.
Kong Kristoffers Landslov fra Karl IX’s Side et fortrinligt
Schaktræk ligeoverfor de Tendentser til Kongemagtens
Indskrænkning, der blandt Adelen havde vist sig saa stærkt
fremtrædende i Anledning af Lovrevisionens Drøftelse. Vistnok var
Loven i adskillige Stykker at anse som forældet; men den
dannede dog et sikkert Udgangspunkt for en fremtidig
Lovgivningsvirksomhed, og dens Bestemmelser i Kongebolken skaffede
Riget en Art Konstitution, hvis Ordlyd man ikke vel kunde
komme bort fra. Saavel Spørgsmaalet om en Revision som
særlig ogsaa otn Kongedømmets Myndighedsbegrændsning
forfaldt derfor indtil videre, og den hidtil herskende Forvirring i
Retsvæsenet gav Plads for en roligere, mere nyttebringende
Udvikling.
Nogle Aar senere (1617) lod Kong Gustaf II Adolf ogsaa
trykke Kong Magnus Erikssons Stadslov og ledsagede Udgaven
med et Stadfæstelsesbrev af 7 Jan. 1618.
§ 60.
Lovgivningen 1442—1008.
Var Tidsrummet 1442—1608 fuldt af Urede i Henseende
til Lovbogens Texter, blev Retstilstanden heller ikke synderlig
forbedret gjennem den øvrige Lovgivning, der i det store taget
indskrænkede sig til at angaa de stats- og kirkeretslige
Forhold. Kongerne vedblev ved sine Regjeringstiltrædelser at
udstede en Gaard s r et eller med et yngre Ord saakaldet
Hofordning, hvorved dog Forgjængernes kun lidet fraveges. I
Unionsperioden spille Foreningsakter, vedtagne eller i
Udkast, samt de af Kongerne afgivne Forsikkringer en Rolle.
Efter Unionens endelige Opløsning slutter sig hertil Rigsraadets
Forsikkring i Søderkøping 1523, Arveforeningen i Westeraas
af 13 Jan. 1544, hvorved Kongedømmet gjordes arveligt og
Arveforeningen i Norrkøping af 22 Marts 1604, som i visse
Punkter ændrede og fuldstændiggjorde den forudgaaende.
Særegen Interesse har ligeledes Kong Gustaf I s feilslagne Forsøg
paa ved den saakaldte ’ Regimentsform for Vestergøtland» af 9
April 1540 efter tydsk Mønster at indføre kollegial
Embeds-styrelse i Sverige. Paa det kirkelige Omraade er fra den
katholske Tid især at mærke det af Erkebiskoppen Nicolaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
