Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 § 61. Sverige: Domstolsordningens Udvikling.
Ragvaldi (1438—48) forfattede «Compendium statutorum
Upsa-liensis provinciæ», hvormed maa sammenholdes de talrige
Pavebreve og andre erkebiskoppelige og biskoppelige Udfærdigelser.
Ved Vesteraas Reces og Ordinantia af 1527 indførtes den
lutherske Reformation, hvis videre Konsekventser dog først
droges ved den af Erkebiskop Laurentius Petri forfattede og
paa et Kirkemøde i Upsala 1572 vedtagne Kirkeordning, som dog
allerede var bleven trykt 1571 og derfor i Regelen citeres med
dette Aarstal. Endelig ophævedes de gjenstaaende Dele af det
katholske Ritual paa Kirkemødet i Upsala 1593, hvor tillige
den svensk-lutherske Kirkes Bekjendelse fastsattes. — Af andre,
i sparsomt Antal udgivne Forordninger skulle her blot nævnes
tvende Recesser, udstedte i Kalmar 1474 og 1483, af kameralt
og økonomisk Indhold samt Kong Eriks Patent af 1 Mai 1563
om større Forbrydelser. — Af speciel Anvendelse vare de fra
Kong Magnus Erikssons Tid af udgivne Forordninger for
Grubedistrikterne i Vestmanland og Dalarne. De ældste ere af 1347
T354i men de blev senere gjentagne Gange fornyede og
udvidede. — Sluttelig bør heller ikke lades unævnt, at ogsaa de
svenske Stæder havde sine talrige Gilder og Gildeskraaer
(«Skrå-ordningar»).
Jo usikkrere og miildre fyldestgjørende Lovgivningen var,
desto større Betydning maatte Retssædvanen erholde. «Rigsens
gamle, gode Sædvane» sees derfor idelig paaberaabt i Tidens
Domspræmisser, ligesom dens Vigtighed ogsaa fremhæves i det
mærkelige Skrift, som under Navn af «Domare Reg lor n a» i
den tidligere Del af Gustav Wasas Regjeringstid og uden Tvivl
paa hans Tilskyndelse (formodentlig af den lovkyndige Ol aus
Petri) forfattedes og udbredtes.1
§ 61
Domstolsordningens Udvikling.
Tidsrummet efter 1608 sysselsatte sig dels med partielle
Reformer paa Grundlag af Kong Kristoffers Landslov, dels med
Planer til en videregaaende Revision af denne. Den Gjenstand,
som inden Retsvæsenet især lagde Beslag paa Kong Gustav
1 Järta i Vitt., hist. o. ant Akademiens Handlingar XIV S. 269—70;
jfr. Schück i Samlaren 1886.
NnrdisV Retsencyklopædi. F. i. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
