Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 § 62- Sverige: Rigsdagsordning og Regjeringsform.
Instruktioner for «Revisionskansliet», der fik sig overdraget at
underkaste de til Revision indbragte Justitssager den forberedende
Behandling. Endelig udvidede et Kongebrev af 14 Nov. 1684,
stilet til Svea Hofrätt, yderligere Adgangen til at henskyde
tvivlsomme Sager under Kongens Afgjørelse.1
§ 02.
Rigsdagsordning og Regjeringsform.
Paa Statsrettens Omraade maatte Kong Gustav Adolf i sin
Kongeforsikring bekvemme sig til at erkjende Nødvendigheden
af Rigsraadets Samtykke saavel til Stiftelse af ny Lov som til
Rigsdags Indkaldelse. Men idet Adelen saaledes søgte at hævde
sin egen Stands Interesser, kunde den ikke undgaa i vis Mon
ogsaa at styrke de øvrige Stænders politiske Stilling. I
Gustav Adolfs Forsikring finder man derfor ved Siden af
Rigsraadet ogsaa for første Gang de forsamlede «menige Stænders
Ja og Samtykke» forudsat som Betingelse for nye Loves
Udfærdigelse og Afskaffelse af gamle. Herved var den ældgamle
Deltagelse, som Folket selv altid havde vidst, i det mindste i
Formen, at forbeholde sig i den nationale
Lovgivningsvirksomhed, overflyttet fra de provindsielle Thinge til den fælles Rigsdag,
en indgribende Ændring, der allerede fandt sit skarpe Udtryk,
da Kongen Aar 1614 i Anledning af Præstestandens
Anmærkning, at ikke Stændernes Repræsentanter ved Rigsdagen, men
alle Rigets hjemmeværende Undersaatter burde meddele sit
Bifald til ny Lov, gav det Svar, at Folkets Ombud gjennem
Rigs-dagsfuldmagterne maatte ansees at have faaet sig dets
Lov-givningsret overdragen. Ved Rigsdagsordningen af 24 Jan. 1617
gjennemførtes denne Betragtningsmaade, idet Formerne for de
4 Stænders Forhandlinger saavel indbyrdes som med Rigsraadet
og Kongen nærmere bestemtes. Paa den anden Side udvikledes
og fastsloges de almindelige Regler for Landets administrative
Styrelse ved den saakaldte Regjeringsform af 29 Juli 1634.2
1 Fosse 1. c. S. 104 ff.; Blomberg, Om Sveriges Högsta Domstol,
Upsala 1880; — jfr. ogsaa Wilh. Up pstrøni, Öfversigt af den svenska processens
historia, Stockholm 1884, hvormed dog maa jævnføres K. v. A mi ra’s
Anmeldelse i Göttingische gelehrte Anzeigen (for 15 Febr. 1885).
2 Naumann, Sveriges Statsförfattnings Rätt, nyt Oplag 1876, I S. 201 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
