Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 6l. Sverige: Domstolsordningens Udvikling. 131
saa sent som i 1586 i Uppland sees skjelnet mellem begge
Arter. Denne høist usikkre Instantsfølge var dog ikke den
værste Brøst. Hvad der navnlig undergrov Retshaandhævelsen
var den Omstændighed, at Lagmændene, paa hvilke dens
Udøvelse særlig hvilede, i sin Egenskab af fremragende Høvdinger
erholdt Sæde i Rigsraadet og derved helt droges bort fra sit
Dommerkald, hvilket de overlod til underordnede og som oftest
lidet kyndige Personer (de saakaldte Lagläsare) at varetage.
I det 16de Aarh. blev Heredshøvdings- og (Under-)
Dommerstillingerne Gjenstand for en lignende Misbrug. Ved de adelige
Privilegier af 9 Juli 1569 forbeholdt Kong Johan III dem for
Adelsmænd, hvorhos ikke sjelden flere saadanne Poster paa
engang overdroges til en og samme Mand, undertiden endog til
selve Lagmanden. Medens den titulære Indehaver for det meste
alene bekymrede sig om Embedets, især i Sagøre bestaaende
Indkomster, lod han dets Forretninger udføre af Stedfortrædere,
hvis Uskikkethed for dette Hverv hyppigt var iøinefaldende. De
Forsøg, der af Karl IX som Hertug og Konge gjordes paa at
tilveiebringe større Orden i disse Forhold, mislykkedes.1
Derimod formaaede Kong Gustav II Adolf i nogen Mon at fjerne
de værste Misligheder. Han oprettede under 16 Febr. 1614 en
Overinstants med Benævnelsen Svea Hofrätt og udstedte samme
Dag en Rettergangsord inants, der paabød, at Underdommerne
skulde dømme i alle Sager og ikke have Ret til at skyde dem
fra sig. Derhos forordnedes regelmæssig Afholdelse af
Hereds-og Lagmannsthing. Herved var en ordnet Instantsfølge indført,
fra hvilken dog de gamle Landsthing vare forsvundne. Imidlertid
blev ogsaa Hofrätten i Virkeligheden kun Melleminstants, idet
den under 23 Juni 1615 udgivne Rettergangsproces blandt
andet aabnede Adgang til det saakaldte beneficium revisionis d. e.
Hofrätsdommens Omgjørelse af Kongen og Rigsraadet. «Svea
Hofrätt» virkede desuden blot en kort Tid som den eneste.
Allerede 1623 oprettedes Abo og 1634 i Jönköping Göta
Hofrätt. Benyttelsen af Revisionsbeneficiet blev derfor
efterhaanden hyppigere. En Plakat af 28 Juni 1662 gav nøiere
Regler for Betingelserne, hvorhos der 1663 og 69 udfærdigedes
1 Se herom Järta’s og Posse’s ovenfor citerede Arbeider, saavelsom
Berg, »Rigsdagen i Stockholm 1602», akademisk Afhandling 1883.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
