Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
§ 68. Kong Kristian V’s Norske Lov.
tilside. Imidlertid erkjendte Kommissionen selv sin ringe Indsigt
i disse og androg derfor hos Kongen om samtidig Nedsættelse
af en af Nordmænd bestaaende Revisionskommission, der da
ogsaa opnævntes ved Reskr. af 11 Okt. 1684 og sammentraadte i
Kristiania. Ved Samvirken mellem disse tvende Kommissioner,
hvorunder det lykkedes den norske atter at bringe ud af
Lovudkastet adskillige, omend ingenlunde alle af den danske
Kommission gjenindsatte Bestemmelser, der i Norge ikke lod sig
praktisere, medens derimod de fleste andre Afvigelser fra
Danske Lov, som fandtes i det første norske Udkast, forblev
uanvendte, bragtes Revisionen endelig i Juli 1687 til Afslutning.
Lovens Fortale, der væsentlig er en Omskrift og tildels ligefrem
Afskrift af Danske Lovs, dateredes dog allerede fra 15 April
1687, hvilken Dag altsaa er bleven Lovbogens Udstedelsesdatum.1
Gjort gjældende blev «Kong Kristian V’s Norske Lov» ved
Frdn. af 14 April 1688 fra Mikkelsdag, den 29 Sept. s. A. at
regne. Den trykte Originaludgave udkom i Kjøbenhavn 1688 i
Kvart, besørget af Caspar Schøller. Den ansees ikke saa
nøiagtig som den tilsvarende Udgave af Danske Lov. Et
pragtfuldt Pergamenthaandskrift, der samtidig istandbragtes og 1824
overførtes fra det danske Geheimearkiv til Universitetsbibliotheket
i Kristiania lider ligeledes under Feil, der berøve det fuld
authen-tisk Betydning.
De Dele af Norske Lov, hvori Afvigelserne fra Danske Lov
fremtræde stærkest, ere paa den ene Side de
Landboforholdene behandlende Kapitler, paa den anden Side Bestemmelserne
om Retternes Organisation og i Forbindelse hermed en
Række processuelle Punkter. Medens i Danmark Heredsfogden
baade var Underdommer og exekutiv Øvrighedsperson, vedblev
i Norge Fogden at være forskjellig fra Sorenskriveren, hvilken
sidste ved den nye Lovbog blev Enedommer, idet Lagretten i
de fleste Sager gik over til en lidet betydende Kontrolinstitution.
I Byerne var derimod i begge Riger Byfogden Underdommer.
I anden Instants svarede paa Landet til den danske
Landsdommer fremdeles den norske Lagmand; men medens der i
Danmark fra Landsdommeren (Landsthinget) appelleredes
umiddelbart til Høiesteret, havde man i Norge den mellemkommende
1 Jfr. Bemærkningen i Note 2 S. 140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
