Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 69. Sveriges Riges Lov af 1734.
145
Instants Overhofretten. Ogsaa de norske Byer havde en længere
Instantsrække end de danske. Fra Byfogden gik Retssagerne i
Danmark til Landsthinget, undtagen hvor Borgermester og Raad
(Raadstueretten) besad saakaldet «Landsthingsret», i hvilket Fald
— der i Løbet af det 18de Aarh. blev det almindelige — denne
Domstol traadte istedetfor Landsthinget som Melleminstants. I
Norge var Raadstueretten derimod regelmæssig anden Instants,
Lagthinget (Lagmanden) tredie, Overhofretten fjerde og
Høieste-ret femte. Undtagelse herfra forekom alene i de større Stæder,
hvis Raadstueret besad «Lagthingsret» d. e. hvorfra der
appelleredes umiddelbart til Overhofretten.
Ogsaa i et Antal andre Punkter, de fleste dog af
forholdsvis ringe Betydning, herskede der Uoverensstemmelse mellem
begge Lovbøger.1 Men i det væsentlige hævdede de paa en
virksom og iøinefaldende Maade Retsfællesskabet. Da dette
imidlertid gjennem den forudgaaende Fælleslovgivning og de
norske Domstoles Praxis allerede tidligere i stor Udstrækning
forelaa istandbragt, indtraadte der heller ikke i Norges
Retsudvikling et Brud, hvis Omfang lod sig endog blot tilnærmelses
vis maale ved den dybtgaaende Ulighed mellem Kong Kristian V’s
Lov og den af denne afløste Kong Kristian IV’s. Dog kunde
det paa den anden Side ikke undgaaes, at Overgangen inden
enkelte Retsemner blev brattere end i Danmark. Dette var saa
ledes navnlig Tilfældet i Familie- og Arveretten samt
Strafferetten. Iøvrigt gjælder for Norske Lov væsentlig samme
Karakteristik som for Danske, undtagen forsaavidt de af den danske
Revisionskommission indsatte, dødfødte Bestemmelser, der hvilede
paa Ubekjendtskab med norske Forhold, selvfølgelig bidrog til
at stille Norske Lov et Trin lavere i legislativ Henseende.2
§ CD.
Sveriges Kiges Lov af 1734.
Den Suverænitet, som det svenske Folk paa Rigsdagene
1680, 1682 og 1693 indrømmede Kongen, var i sit Princip ingen-
1 F. Steensen: Norske Lovs Conference med Danske Lov, Kjøbenhavn
1758; Aubert 1. c. S. 105 ff.
2 Om Lovarbeidet og Loven se Aubert, 1. c. S. 90 —1S1; K rieger 1. c.
S. 87 ff.; særskilt om Kilderne: L. E(vensen), Anvisning til at finde de Steder
Nordisk Retsencyklopaedi, I. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
