Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
§ 6g. Sveriges Riges Lov af 1734
lunde saa ubetinget, som den, Kong Frederik III af Danmark
og Norge gjennem Suverænitetsakten af 1661 tiltog sig.
Vistnok benævnte Stænderne 1693 Kong Karl XI for en «envålds,
allom bjudande, suveræn Konung, som hade makt att efter sitt
behag styra sitt rike,» og i Overensstemmelse hermed udøvede
Kongerne Karl XI (død 1697) Karl XII (død 1718) en
Myndighed, som i Virkeligheden kun lidet skilte sig fra et Enevælde.
Men ligesom Stænderne 1680 paa Karl XI’s Forespørgsel om,
hvorvidt han var bunden ved Regjeringsformen, svarede, at
Sveriges Konge blot var bunden ved Sveriges Lov, og 1682 i
Anledning af en lignende Forespørgsel, om han kunde stifte ny
Lov uden at høre Rigsdagen, fastholdt, omend i ydmyge
Ordelag, deres Ret til at deltage i enhver Lovforandring, saaledes
vedblev man under begge Konger (under Karl XII dog, bortseet
fra Rigsdagen i Anledning af Thronskiftet 1697, mod den
fraværende Konges personlige Villie) ved given Leilighed at
indkalde Rigsdagen (saaledes 1714) eller i det mindste et saakaldet
«Utskott» af samtlige Stænder, der tillagdes Bevilgningsret
(saaledes 1710). Det svenske Folk har følgelig aldrig gjennemlevet
en hel Styrelsesperiode, under hvilken Adgangen for dets
Nationalrepræsentation til at tage Del i Lovgivningen har været enten
formelt eller faktisk afskaffet.
Paa den anden Side skyldtes det netop den Styrkelse af
Kongemagten, der under Karl XI fandt Sted, at man for Alvor
kunde skride til det saa længe imødeseede, nye
Kodifikations-arbeide. Efterat Rigsdagen 1686 paa Kongens eget Ønske var
fremkommen med en udtrykkelig Begjæring om, at en
Lovrevision maatte blive iværksat, overdrog Karl under 6 Dec. 1686
dette Hverv til en Kommission paa T2 Medlemmer. Dennes
første Ordfører blev (Greve) Erik Lindsköld, der ogsaa synes
at have været den, som allerede paa Forhaand havde redigeret
en nøie gjennemtænkt og af Danske Lovs Fortale øiensynlig
paavirket Plan for Udarbejdelsen, hvilken derpaa
Kommissionen sees i alt væsentligt at have befulgt. Efter Lindskölds Død
1690 udsaaes til Ordfører (Greve) Niels Gylden stolpe, der
atter ved sin Død 1709 efterfulgtes af Friherre (Greve) Gustav
i de gamle danske og norske Love, hvoraf Kong Kristian V’s Norske Lov for
største Delen er tagen, Kjøbenhavn 1762; N. Prebensen og Ilj. Smith: For
arbeiderne til Kong Christian V’s Norske Lov (Christiania 1887).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
