- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
155

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 73- Kriminal- ug Pruceslovgivning.

155

saadant atter især tilskrives det suveræne Kongedømmes lette
Adgang til at udfærdige nye Love, der vel i Øieblikket kunde
ansees ønskelige, men som derimod Efterverdenen undertiden har
vanskeligere for at finde velbetænkte.1 Dog var det navnlig paa
Nærings- og Politilovgivningens udenfor selve Lovbøgerne liggende
Omraader, at denne Overflod paa Lovreguleringer viste sig.

Den i Udsigt stillede Politiordning, der skulde samle alt
angaaende Næringsveie og & Politi > i videre Forstand tog man
først under Kong Frederik IV fat paa (Reskr. af 15 Okt. 1701
og 18 Jan. 1710). Heraf kom der imidlertid intet væsentligt
ud, og senere hører man ikke mere til Foranstaltninger fra
Styrelsens Side i Retning af en saadan Samling.2 Ligesaalidt
erholdt Sverige nogen tilsvarende Codex constitutionum.
Derimod udkom i Tiden mellem Danske og Norske Lovs
Emanation det fælles dansk-norske Kirkeritual af 25 Juli 16853.

Iøvrigt kan der i den nedenfor meddelte Oversigt over den
nyere Lovgivnings Bevægelser blot tilsigtes at paapege
Udviklingens almindelige Retning gjennem Anførsel af visse
iøinefal-dende Træk og Exempler. Med Hensyn til de øvrige
Enkeltheder henvises til de indledende Kapitler i Retsencyklopædiens
forskjellige Dele.

§

Kriminal- og Proceslovgivning.

Af de i selve Lovbøgerne behandlede større Emner var det
især Straffelovgivningen, som man tidligst fandt utilfredsstillende.
I Danmark og Norge gjenindførte allerede Frdn. af 4 Marts
1690 for grove eller gjentagne Tyverier den ved Lovbogen
afskaffede Dødsstraf, og man fortsatte derpaa gjennem et længere
Tidsrum med en, tildels endog temmelig barbarisk Skjærpelse af
Straffene, indtil der under Struensees bekjendte Styrelse (1770
—-72) i denne som i andre Henseender skede et stærkt Omslag,

1 Jfr. Aubert 1. c. S. 222 — 24.

2 De foreløbige Arbeider findes anførte i «Meddelelser fra det kgl.
Gebeime-arkiv» 1883 — 85, S. 215.

3 Dette er dog for Norges Vedkommende i de allersidste Aar for største
Delen ophævet, især ved kgl. Res. af 8 Jan. 1887 og kgl. Anordning af 14 Febr.
1889, der indfører en ny Alterbog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free