Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
§ 73. Kriminal- og l’roceslovgivning.
som vistnok paany trak en Reaktion efter sig, men dog banede
Vei for en mere human Betragtning (Frdn. af 27 April 1771,
der atter ophævede Dødsstraffen for grovt Tyveri, Frdn. af
20 Febr 1789, der indledede den nyere Omdannelse af det hele
Tyvsstraffesystem; jfr. ogsaa Frdn. af 30 Dec. 1771, der afskaffede
den i milde Tortur»). I Sverige gjorde den samme Formildelse i
Tænkemaaden sig navnlig gjældende gjennem den mærkelige,
af Kong Gustav III personlig inspirerede Frdn. af 20 Jan. 1779,
der især betydeligt indskrænkede Dødsstraffens Anvendelse1.
I indeværende Aarh. er man i alle tre Lande paa Grundlag af
videnskabeligt udviklede Straffetheorier vedbleven at erstatte
forældede Straffearter med mindre utidsmæssige Ordninger
(hvorved især er at mærke de danske under A. S. Ørsted’s
Indflydelse og Medvirkning fremstaaede Forordninger af 4 Okt. 1833,
II og 15 April 1840 og 26 Marts 1841, norske Love af 25 Okt.
1815 og 17 Mai 1848 samt de svenske Forordninger af 4 Mai
1855, 7 Sept. 1858 og 29 Jan. 1861), og endelig har den nyere
Opfatning af Kriminalvæsenet fundet sine systematiske Udtryk
i omhyggeligt udarbejdede Straffelovskodifikationer, hvoraf den
norske allerede udkom under 20 Aug. 1842, medens den svenske
og den danske fulgte lige efter hinanden henholdsvis under 16
Febr. 1864 og 10 Febr. 1866, og den islandske af 25 Juni 1869
atter væsentlig blot er en Overførelse af den nye danske2.
I Forbindelse med Vexlingen af Anskuelser med Hensyn til
selve Straffesystemet stod Uddannelsen af en særskilt
Straffeproces. For Sveriges Vedkommende bibeholdt man dog i
Henhold til Bestemmelserne i Lovbogens Rettergangsbolk det
akku-satoriske Princip i dets Hovedanvendelser, omend paa adskillige
Maader afændrede ved inkvisitoriske Tilsætninger. I
Danmark-og Norge, hvor Frdn. af 21 Mai 1751 ligeledes endnu delvis
hvilede paa Anklagesystemet, udvikledes derimod Inkvisitions
processen med Følgerigtighed (Frdn. af 3 Juni 1796 og 8
Marts 1799, dansk Frdn. af 13 Okt. 1819, samt norsk Lov af
24 Juli 1827). I Norge brød man dog atter ved den udførlige
Lov «om Forandringer i Behandlingen af Straffesager» af 17 Marts
1 Jfr. Olivecrona, Om Dödsstraffet (Stockh. 1866) S 22 f.
2 Se herom udførligere Goos, Den danske Strafferet (Kjøbenhavn 1875)
1 S. 7° ff’i 448 ff- samt med Hensyn til Straffearternes og Fængselsvæsenets
Udvikling: Hagströmer, Om Frihetsstraffen (Upsala 1874) S. 69 —144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
