- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
165

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 76 Nyere Kodifikations og Lovudkast.

165

først 1772 indstillede det, fordi hans Medkommissærer undlod at
revidere hans Udkast.1 Under de paafølgende Tidsrum udøvedes
den mest fremtrædende Indflydelse paa Lovgivningen af
Christian Colbjørnsen (1749—1814) og Anders Sandøe Ørsted
(1778—1860); men nogen Gjenoptagelse af Kodifikationsforsøgene
paa det ældre, brede Grundlag har overhovedet senere ikke
fundet Sted. Derimod flk Colbjørnsen tilligemed flere andre i
Aaret 1800 det Opdrag at udkaste Planen til en ny Kriminallov,
og Udarbeidelsen af en saadan overdroges senere (1840) ligeledes
til Ørsted. 2 Uagtet den sidstes Arbeide ogsaa paa dette
Omraade blev af væsentlig Betydning for Udviklingen af den danske
Ret,3 viste det sig dog nødvendigt til Opnaaelsen af det tilsigtede
Resultat i Aaret 1850 at nedsætte en ny Lovkommission, som
derpaa atter 1859 overlod sit Udkast til videre Bearbeidelse af en anden
Kommission, hvilken den i forrige § omtalte Straffelov af 1866
saaledes nærmest skyldes. Dernæst nedsattes i 1868 en
Kommission til Udarbeidelse af en ny Civil- og Kriminalproceslov.
Fra denne forelaa i 1875 Udkast til Lov om Strafferetsplejen (Jury),
i 1876 Udkast til Lov om Domsmagtens, Anklagemyndighedens,
Politimyndighedens og Sagførervæsenets Ordning, og i 1877
Forslag til Lov om den borgerlige Retspleie, hvilke samlede optoges
i det omfattende Forslag til Civil- og Kriminalproceslov, der
1880 og 81 af Justitsministeriet forelagdes Rigsdagen, uden dog
af denne at tages under afgjørende Behandling.

I Norge lod Rigsforsamlingen paa Eidsvold i Grundloven
af 1814 indføre et Paabud om, at der «paa første eller, om dette
ikke er muligt, paa andet ordentlige Storthing» skulde
foranstaltes udgiven «en ny, almindelig civil og kriminel Lovbog».
Uagtet der paa denne Tale forsaavidt fulgte Handling, som en
Lovkomité strax nedsattes og i en Aarrække (indtil 1830) holdtes
i Virksomhed, kom dog ingen ny Kodifikation istand. Dels
benyttedes Komitéens, iøvrigt hyppigt skiftende Medlemmer, til
Udarbeidelse af allehaande Love, som Øjeblikkets Tarv krævede,
dels viste selve det tilsigtede Hovedværk sig paa forskjellige

1 Matzen’s Biografi af Kofod-Ancher i Biografisk Lexikon I S. 204. —
De af de heromhandlede Kommissioner efterladte Arbeider findes opregnede i
«Meddelelser fra det kgl. Geheimearkiv,» 1882 — 85, S. 215—19.

2 Krieger 1 c.

3 Jfr. Retsencyclopædiens 3die Bind, S. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free