Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 76 Nyere Kodifikations og Lovudkast. 180
Maader at frembyde uoverstigelige, saavel reelle som personlige
Vanskeligheder. I Aarene 1828—43 arbeidede dernæst ogsaa en
Lovkommission med de specielle Hverv at istandbringe en ny
Kriminallov samt en Proces- og Politilov. Kun den førstnævnte,
med Hensyn til hvilken der paa de foreløbige Stadier (1830—31)
tildels samvirkedes med den tilsvarende svenske «Lagkomité«,
lykkedes det tilfredsstillende at afslutte; men ved Siden heraf
havde Kommissionen ifølge særskilt Paalæg dog ogsaa leveret
Forslag til andre Love, ligesom den efterlod sig en Række
betydelige Udkast, der stod i Forbindelse med dens egentlige
Opgave. Selve Civillovbogsarbeidet, der fra 1827 af var bleven
overdraget Lector juris Winter-Hjelm (død 1872 som
Højesteretsassessor), affødte ligeledes fremdeles blot foreløbige Udkast.
Den største Fortjeneste af denne Tids Lovgivning, navnlig
saavel af Kriminalloven som at Formandskabslovene, har derimod
Statsraad Jørgen Herman Vogt (1784—1862). — Fra 1845
af opgav man videre Forsøg paa en bogstavelig Opfyldelse af
Grundlovens Bud om Istandbringelsen af en ny Civillovbog1.
Istedet skred man til stykkevis at omarbeide Retsforfatningen
paa de Punkter, som fortrinsvis trængte til Reform. Saaledes
erholdtes en Række af de i forrige § anførte nye Love. Tillige
fortsatte man med et ligesaa langvarigt som indgaaende Arbeide
paa den civile og kriminelle Proceslovgivnings Omraade, dog
fremdeles uden at opnaa umiddelbare Resultater. Navnlig maatte
man paa Grund af en skarp Meningsforskjel om, hvorvidt der i
Strafferetspleien burde ske Overgang til Jurysystemet i længere
Tid hjælpe sig med foreløbig Rettelse af de mest iøinefaldende
Misligheder. Først da Juryspørgsmaalet fra 1881 af paany bragtes
paa Bane, ledede Forhandlingerne endelig til Istandbringelsen af
den ovenfor nævnte Lov af 1887, hvorimod Civilprocessen endnu
venter paa en tidsmæssig Kodifikation. Norges mest fremragende
Jurist i Tidsrummet omkring Aarhundredets Midte var Professor
Anton Martin Schweigaard (1808—70), der navnlig øvede
betydelig Indflydelse paa Nærings- og Kreditlovgivningens Udvikling.
For Islands Vedkommende var det allerede ved
Udstedelsen af Kong Kristian V’s norske Lov Tanken paa Grundlag af
denne at lade udarbeide en ny Lovbog for Øen, og der udfær-
1 Udførlige Efterretninger om disse Forsøg hos Aubert 1. c. S, 371—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
