- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
168

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 76 Nyere Kodifikations og Lovudkast. 182

laa allerede 1832 i Trykken —, Initiativet til at organisere en
saakaldet «Lagberedning» , hvilken derpaa 1844 fornyedes
under faktisk Ledelse af Richert og senere efterhaanden er gaaet
over til en regelmæssig arbeidende Institution. Den lod 1844
trykke et nyt Kriminallovsforslag samt i 1847 Forslag til ny
Civillov. Overhovedet har «Lagkommissionen», «Lagkomitéen»
og «Lagberedningen» den væsentlige Andel i alle større og
talrige mindre Love og Forordninger, der siden Lovbogens
Emanation ere blevne udstedte. Dog bør det ved Siden heraf
mærkes, at det i Sverige i endnu høiere Grad end i de to andre
Lande er fast Regel, at de Grene af Embedsværket eller den
øvrige Samfundsorganisation, hvis Virksomhed eller Sagkundskab
umiddelbart vedkomme eller berøres af en paatænkt Lov, gives
Adgang til at udtale sig over de udarbeidede Forslag. Tillige
indhentes ifølge Regjeringsformens § 87 overalt, hvor det gjælder
Istandbringelse af civil, kriminel, Proces- eller Kirke-Lov,
Høieste-rets Betænkning.

Endelig er for den allernyeste Tid særlig at mærke det
betydningsfulde, legislatoriske Samarbeide de tre Riger
imellem, hvilket efter oprindelig Tilskyndelse fra de siden 1872 hvert
tredie Aar sammentrædende nordiske Juristmøder allerede har
istandbragt enkelte, meget vigtige, ovenfor paa sit Sted anførte
Love af overensstemmende Indhold.1 Det nærmestliggende,
omend kun skridtvis udførbare Program for dette Samarbeide kan
en af den svenske Rigsdag 1876 til Regjeringen gjort
Henstilling angaaende Udarbejdelsen af en Handelslovbog for Sverige
siges at angive, forsaavidt som deri tillige udtrykkelig
fremhævedes det ønskelige i, at Overensstemmelse med tilsvarende
dansk-og norsk Lovgivning paa dette Omraade kunde tilveiebringes —
et Initiativ, hvoraf ikke alene Vexellovene af 7 Mai 1880 og de nye
Love om Handelsregistre m m. maa ansees at være umiddelbare
Følger, men som ogsaa har foranlediget Udarbejdelsen af et
siden 1887 foreliggende Udkast til nye Sølove for Rigerne.2

1 Se S. 159 og 164.

2 Et særskilt dansk Udkast af 1882 dannede Grundlaget for
Fællesfor-handlingerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free