Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[ -jQ ij 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder
Arter af gjældende, skrevne Retskilder.
De ulige Former, der dels til forskjellige Tider, dels af
forskjellige Lovstiftningsmyndigheder og i forskjelligt Øjemed ere
komne eller fremdeles komme til Anvendelse ved Udstedelsen
af Lovbud, bevirke, at disse foreligge Retssamfundet til
Beføl-gelse under en Række indbyrdes afvigende Skikkelser og
Benævnelser, til hvilke der i det mindste delvis ogsaa svare indbyrdes
Uoverensstemmelser i Henseende til Begreb eller Kompetentse.
1) Som ovenfor1 paapeget, benyttes Betegnelsen «Lov»,
sv. «Lag», i videste Forstand om den hele, positivt gjældende
Ret og i en noget snævrere om skrevne Retskilder overhovedet,
forsaavidt de forpligte til almindelig Efterlevelse. Disse Ordets
Anvendelser, der tillige ere de oprindeligste og som saadanne i
intet af Rigerne helt opgivne, forekom indtil for nyligt i
Sverige som de eneste brugelige, dog saaledes, at der syntes at
herske en Tilbøjelighed til fortrinsvis at forbeholde Benævnelsen
for de udførligere Lovarbeider, der bragte et eller andet
betydeligere, legislativt Emne i kodificeret Stand («Vexellag», «Sjølag»,
«Straflag» o. a.). Efter svensk konstitutionel Ret kommer det
heller ikke fremdeles an paa, ad hvilken Lovstiftningsvei en
Retsforskrift er bleven til, for at den skal kaldes «Lag».
Regjerings-formens § 89 erkjender Kongens Myndighed til at udfærdige
«Lag>, angaaende den almene Husholdning og almene
Indretninger (den økonomiske Lovstiftning), og der bestaar derfor ingen
lovmæssig Hindring mod, at der udgives Love, som
udelukkende-hvile paa kongelig Beslutning, om der end hersker nogen
Usikkerhed angaaende, hvor Grændsen mellem «allmän lag» og
«öko-nomisk lag> i det enkelte bør drages2. I Norge og Danmark har
derimod Betegnelsen Lov ved Indførelsen af konstitutionel
Sty-relsesskik erholdt en mere speciel og teknisk Betydning, idet
Ordet særskilt angiver de af Konge og Nationalrepræsentation
i Fællesskab3 vedtagne, almengyldige Forskrifter, og til
denne-Sprogbrug er man nu ogsaa i Sverige ved de sidste Rigsdage
1 S. 8 jfr. 25.
2 Jfr. Aschehoug, Nordisk Retsencyklopædi, I 2 S. 191.
3 Jfr. dog ogsaa norsk Grdl. § 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
