Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T76
§ 78. Lysning paa Thing eller Kirkestævne.
handlede Art af lokale Retsbud benævnes i Sverige tildels
Kom-tnunalstadgari Danmark og Norge Vedtægter, et Ord,
der i Danmark ligesom det i Sverige er Tilfældet med
«Stadga» — dog ogsaa undertiden anvendes paa de tvende
førstnævnte Klasser af lokale Udfærdigelser. I Norge kunne tillige
visse ved Lov organiserede Interessentskaber (især inden
Flødnings-og Almenningsvæsenet) udgive Reglementer o. lign., der
benævnes og gjælde som Vedtægter, men som ligeledes forudsætte
offentlig Stadfæstelse. Det samme gjælder i Danmark
Laugsved-tægterne.2
8) Med Hensyn til Traktater med fremmede Magter samt
de istedetfor saadanne i Forholdet mellem Norge og Sverige
benyttede, fælles eller gjensidige Love, se Aschehoug i
Rets-encyklopædiens iste Bind 2, S. 382 og S. 24—25.
Trettende Kapitel.
Lovenes Kundgjørelse.
§ 78.
Lysning paa Thing eller Kirkestævne.
Den oprindelige Grundsætning, at enhver ny Lov skulde
forelægges for og vedtages af Almuen paa de større
Thingfor-samlinger, tabte, som ovenfor paavist, efterhaanden sit
væsentligste Indhold, og Forelæggelsen skrumpede ind til en
Kundgjø-relsesform. I Sverige gik ogsaa denne, som det synes, i Løbet
af det 17de Aarh., ud af Brug og erstattedes ved Oplæsning fra
Prædikestolene. Ved Kirkeordningen af 1686 (Kap. 2 § 5) samt
Landshövdingsinstruktionerne af 1687 og 1734 (§ 5) sloges denne
nye Skik fast, og den ansaaes i Praxis som en uomgjængelig
nødvendig Form for enhver Anordnings offentlige Ikrafttræden,
indtil dette tilsidst ogsaa udtrykkelig udtaltes i det fremdeles
gjældende kgl. Cirkulære af 2 April 1833. I Danmark og
Norge saavelsom paa Island bibeholdtes derimod
Thinglæsnin-gen som Bekjendtgjørelsesmaade for de til Almenhed rettede
1 Jfr. ovenfor under Nr. 2.
2 Scheel 1. c. S. 86—90; Deuntzer S. 7—9; Aubert S. 258- 63;
Rabenius 1. c. I S. 137, 142, 151, 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
