Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T76 § 78. Lysning paa Thing eller Kirkestævne.
Lovbud. Navnlig kom den i Anvendelse paa Forordningerne,
hvis Slutningsformel regelmæssigt pleiede at indeholde Befaling
desangaaende (jfr. Danske Lovs i—3—7, N. L. 1 — 3—10: «Paa
Thingene skulle først læses, hvis kongelige Forordninger og
Befalinger blive fremskikkede og befalede at læses»). Reskripterne
derimod befaledes i Regelen kun thinglæste, hvor Indholdet var
af mere almen Art; dog skede det, som ovenfor nævnt, ogsaa,
at den modtagende lokale Myndighed paa egen Piaand fandt det
hensigtsmæssigt at bekjendtgjøre dem paa denne Maade. Ved
Siden af Thinglæsningerne forekom i nogen Udstrækning, især
i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede, ogsaa i Danmark
og Norge Paabud om Oplæsning af Love fra Prædikestolen eller
Kirkebakken, dog uden at derved Thinglæsningen gjordes
overflødig. Oplæsning fra selve Prædikestolen afskaffedes imidlertid i
Danmark ved Frdn. af 8 Oktbr. 1824, i Norge ved Lov af
24 Juli 1827. Spørgsmaalet om, hvorvidt Ikrafttrædelsen af
almindelige Lovbud skulde regnes fra deres Udstedelse af Kongen
(Promulgation) eller fra deres paa Thinget stedfundne Kundgjørelse
(Publikation), besvaredes i begge Riger indtil ned i indeværende
Aarh. som oftest derhen, at det var Kundgjørelsesdagen, hvorpaa
det i saa Henseende kom an, eller med andre Ord, at
Thinglæsningen var en nødvendig Form for Lovenes gyldige
Anvendelse. For Tromsø og Senjens Fogderi blev det dog ved Reskr.
af 18 Aug. 1813 bestemt, at Prædikestol og Kirkebakke med
Hensyn herpaa skulde være jævngode med Thinget. I Norge
fastholdt man ogsaa senere det nævnte Princip, der alene antoges
at lide Undtagelse, naar en Lov selv bestemte en anden Termin
for sin Ikrafttræden, uafhængig af Thinglæsningen. I Danmark
blev derimod gjældende den i en kgl. Resolution af 27 Mai
1813 hævdede Opfatning, at Lovene ikke vare bundne stil
nogen Bekjendtgjørelsesmaade eller Form for at blive gyldige»,
idet «bevislig Kundskab» erklæredes at «være fuldkommen
saa tilstrækkelig til at paalægge Vedkommende den
øjeblikkelige Pligt at efterleve som den formodede Kundskab, der ved
Thinglysningen bevirkes.» Hensigten med denne Udtalelse var
dog alene at binde dem, der bevisligt før Thinglæsningen
havde kjendt den nye Lovs Tilværelse. For alle andre skulde
fremdeles først Thinglæsningen skabe den legale og uafviselige
Præsumption om at have kjendt Indholdet. Frdn. af 8 Oktbr.
Nordisk Retsencyklopædi. I. i. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
