- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
188

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

§ 84- Sædvaneretten: Ydre Omrids. 188

Femtende Kapitel.
Sædvaneretten.

§ 84.
Ydre Omrids.

Indledningsvis gjordes ovenfor S. 9 opmærksom paa, hvorledes
Sædvaneretten ved det Tidspunkt, da Nordens ældste Lovboger
kom istand, i væsentlig Grad fortrængtes af den i disse
indeholdte, skrevne Ret. Ifølge sin Natur maatte den imidlertid
ogsaa i den følgende Periode fremdeles blive af betydelig
Vigtighed for Retslivet, og saavel danske som norske og islandske
Retskilder paaberaabe sig vedvarende hyppigt «gamel sedvon»,
«forn siövandi» som gjældende Ret.1 Under den Lovforvirring,
som fra det 14de til det 16de Aarhundrede herskede i Sverige,
spillede Sædvaneretten endog en særdeles fremtrædende Rolle,
hvorfor der blandt de gamle «Dommerregler» udtrykkelig optages
den Sætning, at «der man hafver icke beskrifven lag uppå, der
skall man bruka landets skäliga sidvänja för lag ok döma
derefter».’2 Ved Udstedelsen af de yngre Lovbøger skede atter en
meget betragtelig Indskrænkning i Sædvanerettens Anvendelse,
idet de nye og omhyggeligt udarbeidede Kodifikationer
selvfølgelig efterlod færre og mindre iøjnefaldende Huller, som derfra blev
at fylde. Men af principiel Art var heller ikke denne Forandring.
Tværtimod optog «Sveriges Rikes Lag» den ovenanførte
Dommerregel i sin «Rättegångsbalk» (Kap. 1 § 11), hvor det om
Dommeren ligefrem udtales, at «Landssed, som ej har oskäl:i med sig,
må han och rätta sin dom efter, der beskrifven lag ej finnes.»

1 J. F. W. Schlegel, Om de gamle Danskes Retssædvaner og Autonomi,
Kjøbenhavn 1828; L. M. B. Aubert, Om den dømmende Magts Virksomhed
som Kilde til Udviklingen af vor Ret ved Siden af Lovgivningsvirksomheden, i
(norsk) Ugeblad for Lovkyndighed etc. V (1865) S. 66—67; jfr- ogsaa Fr.
Brandt, Om den Plads, den sædvansmæssige Ret hos os indtager; sammesteds
II S. 121 — 23.

2 Endnu om Retshaandhævelsen ved Begyndelsen af det 18de Aarh.
oplyser Nehrmann i sin «Jurisprudentia criminalis» (§ 15), at «åtskilliga brott
afdömtes efter sedvana».

Om Betydningen af denne Begrændsning se Montgomery 1. c. S. 61.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free