Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ ioo. Luvenes stedlige Grændser. Indledning. 2 17
blev først ved Frd. 29 Marts 1814 den Regel ophævet i
Danmark, ät Jøder i visse Forhold bedømtes efter den mosaiske Ret.
Paa den anden Side har man opstillet den Regel, at det
altid skulde komme an paa Lovgivningen i det Land, hvor
vedkommende Retsforhold kom under Paadømmelse (lex fori), idet
det anførtes, at et Lands lovgivende Myndighed maa forudsættes
at have villet, at dets Domstole ved sine Afgjørelser altid skulde
tage Landets Love og kun disse til Rettesnor. Men denne Lære
vil i mange Tilfælde lede til uretfærdige Resultater.
Paa-dømmelsesstedet er nemlig ofte en Følge af Tilfældigheder, ja af
ren Vilkaarlighed, og en konsekvent Gjennemførelse af lex fori
vilde derfor paa Grund af den herskende Forskjel mellem de
forskjellige Landes Lovgivninger, kunne gjøre Udfaldet afhængig
af saadanne Omstændigheder.
Hvad særlig de nordiske Riger angaar, synes vistnok flere
Udtalelser i Fortalerne til Kristian den 5tes baade danske og
norske Lov (jfr. Patent for den fælles Høiesteret af 10 Nvbr.
1774 § 18) at tyde paa, at henholdsvis kun dansk og norsk Ret
maatte anvendes, og det samme gjælder for Sverige RB 24—3.
Men man har i alle tre Lande altid været paa det Rene med,
at dette ikke kan forstaaes efter Ordene, og denne Opfatning
har ogsaa Støtte i forskjellige Lovbud, se d. og n. Instr. for
Høiesteret af 7 Decbr. 1771 § 30, jfr. n. Instr. for
Overhof-retten af 14 Januar 1778 § 32, samt for alle tre Lande Vexell.
7 Mai 1880 §§ 84 og 85.
Erkjender man imidlertid nu, at lex fori ikke overalt kan
komme til Anvendelse paa et vist Retsforhold, saa er det
dermed ikke givet, at Domstolene skulle anvende fremmed Ret, idet
det kan tænkes, at de bør skyde Sagen fra sig. Man er dog i
den mellemfolkelige Samfærdsel forlængst kommet til, at et Lands
Domstole i Almindelighed ere forpligtede til at yde ogsaa saadanne
Rettigheder, der alene ere grundede i fremmede Landes Ret, sin
Bistand og at bedømme Retsforholdet efter det Lands Lov, hvor
det hører hjemme; men her maa dog gjøres visse Begrændsninger.
Retsforhold, der i et Land ere forbudte af saadanne
tvingende sædelige eller politiske Grunde, der ingen Afvigelse taale,
kunne saaledes ikke kræves hævdede ved dette Lands Domstole,
selv om de ere stiftede i et andet Land, hvor det paagjældende
Retsforhold er anerkjendt af Loven. Den Slave, der kommer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
