Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 I 8
§ loo. Lovenes stedlige Grændser. Indledning.
et af de nordiske Riger, bliver saaledes fri (n. L. 24 Juli 1827
§ 9 s. f.), og Polygami vil ikke dersteds blive anerkjendt som
lovligt, selv om det er indgaaet paa et Sted, hvor det er tilladt.
En anden Sag er det, at man formentlig maa erkjende de paa
vedkommende Sted indtrufne Retsfølger af et saadant Forhold,
f. Ex. at et Barn, født i polygamisk Ægteskab, hvor saadant er
lovligt, er ægtefødt.
Videre kan den Omstændighed, at et Retsforhold bliver at
bedømme efter fremmed Ret, ikke medføre, at den
Retsbeskyttelse, der ydes det, bliver given paa anden Maade eller i større
Udstrækning, end indenlandske Retsforhold beskyttes. Kravene
maa derfor gjøres gjældende efter Paadømmelsesstedets Proceslove,
og med Hensyn til, ved hvilke Midler og i hvilken Udstrækning
Exekutionen kan finde Sted, blive Exekutionsstedets Love at
lægae til Grund.
o o
Man er, som nævnt, forlængst paa det Rene med, baade at
en Person i visse Retsforhold kan komme til at se sine
Retsforhold afgjorte efter fremmed Ret, og at Domstolene i visse Fald
have at anvende saadan. Men om de nærmere Regler herfor
have meget forskjellige Meninger været fremsatte.
Blandt disse kan særlig mærkes den fra den senere
Middelalder stammende saakaldte Statuttheori, som i lang Tid var
temmelig almindelig anerkjendt. Den gik i Korthed ud paa, at man
maatte se hen til, hvorvidt et Lovbud hørte til dem, der
væsentlig angik Personer, Ting eller Handlinger (henholdsvis saakaldte
statuta personalia, realia eller mixta). Personlige Statuter, hed
det, kom til Anvendelse paa alle Personer, der hørte hjemme i
det Land, hvori de vare givne, ligegyldigt hvor de befandt sig,
reale Statuter paa alle inden vedkommende Land værende Ting,
ialtfald urørlige, og blandede paa alle Handlinger, som foretoges
inden Landet. Denne Lære, som forøvrigt i mange Tilfælde
fører til et retfærdigt Resultat, har imidlertid i Tidens Løb
maattet modificeres og er efterhaanden blevet opgiven. I den
dansknorske Ret maa dette siges at være Tilfældet allerede fra Ørsted’s
Tid (Afhandling i Eunomia IV), og i Tydskland have navnlig
v. Wächter og v. Savigny, den Første i sin Afhandling Ueber
die Collission der Privatrechtgesetze i Archiv flir die civilistische
Praxis, B. 24 og 25, og den Sidste i sit Værk System des
heutige Römischen Rechts, Bd. 8, fuldstændigt brudt nye Baner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
