Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ io2. Tingligretlige Forhold
22 I
egne Indvaanere. Forsaavidt Retshandelen er afsluttet i
vedkommende Persons Hjemland eller overhovedet udenfor det Land,
hvor Spørgsmaalet om dets Gyldighed opstaar, kan det
imidlertid formentlig af Vexell. § 84, 2det Punktum, sluttes, at i de
nordiske Lande Hjemlandets Love ville være at lægge til Grund.
Er den derimod indgaaet inden det Land, hvor Spørgsmaalet om
dens Gyldighed opstaar, vil efter nævnte Bestemmelse i Ve x
el-forholdet dette Lands Lovgivning være afgjørende; men det er
vel tvivlsomt, om denne Regel kan antages at skulle gjælde
ogsaa udenfor Vexelforholdet, hvor særlig Hensyn til
Omsætningens Tarv kunne tale for en Undtagelse.
Det Hjemland, hvorpaa det kommer an, er det, som
vedkommende Person havde, da Retshandelen blev afsluttet.
Flytning vil derfor kunne medføre Forandring, dog kun med Hensyn
til Retshandler, indgaaede efter samme. Dette anerkjendes
almindeligt i den Retning, at en umyndig Person ved Flytning til
et Land med lavere Myndighedsalder strax kan blive myndig;
derimod er det ikke ubestridt, at en myndig Person ved
flytning til et Land med høiere Myndighedsalder kan blive umyndig.
Sluttelig bemærkes, at der ingenlunde hersker fuld Enighed
om, hvorvidt ved Afgjørelsen af, hvad der i heromhandlede
Henseende skal forstaaes ved «Hjemland», Hovedvægten skal lægges
paa vedkommende Persons faste Bopæl eller paa hans
statsborgerretlige Forhold. I Sverige turde man være tilbøjeligst til at antage
det sidste, i Danmark det første, ligeledes i Norge, hvor Loven
om Statsborgerretten af 21 April 1888, § 8, ikke bør
forudsættes at have villet gjøre nogen Forandring heri.1
§ 102.
Tingligretlige Forhold.
Som Hovedregel synes det at være almindeligt antaget, at
tingligretlige Forhold blive at afgjøre efter Lovgivningen paa
det Sted, hvor vedkommende Gjenstande befinde sig.2 Saavel
hvad Begrundelsen af denne Regel, som hvad dens nærmere
1 V. Liebe, om Afgjørelsen af Myndighedsspørgsmaalet i internationale
Forhold. Forhandlingsemne ved syvende nordiske Juristmøde, Kbhvn. 1890.
2 Deuntzer S. 97 ff.; Montgomery S. 162 ff.; Scheel S. 391 ff.:
Schrevelius S. 32 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
