- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
222

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

§ io2. Tingligretlige Forhold 22 I

Anvendelse og Begrændsning angaar, have imidlertid forskjellige
Meninger været fremsatte.

Den har saaledes, særlig for fast Eiendoms Vedkommende,
været søgt begrundet deri, at det skulde være uforeneligt med
Statens Suverænitet, at nogen Del af dens Territorium med
Hensyn til sine Retsforhold skulde være fremmed Ret undergiven;
videre har man søgt Grunden i en formodet frivillig Underkastelse
under Stedets Ret fra den Persons Side, som vilde erhverve eller
udøve en tinglig Ret. Begrundelsen søges imidlertid nu
formentlig væsentlig i Hensigtsmæssighedshensyn og i den
Betydning, Lovgivningen maa antages at have tillagt disse. Øiemedet
med at give Love om Erhvervelse, Udøvelse og Fortabelse af
tinglige Rettigheder maa, anføres der, antages at være, inden
vedkommende Lovgivnings Omraade at fremme en
hensigtsmæssig Benyttelse af Samfundsformuen, og ligesom dette Øiemed ikke
vilde naaes, hvis fremmed Ret kunde gjøres gjældende paa de
inden Omraadet værende Gjenstande, saaledes vil det paa den
anden Side være unødigt, at Bestemmelserne anvendes paa
udenfor Omraadet værende Gjenstande.

I den ældre Theori var man tilbøielig til at anvende Rege
len om lex rei sitae alene paa fast Eiendom, medens ved rørlige
Ting Lovgivningen paa Eierens — eller efter Andres Mening
Besidderens — Hjemsted skulde være afgjørende. Men i den
nyere Tid synes man mere tilbøielig til ogsaa paa rørlige Ting1
at anvende lex rei sitae. 2

Det turde dog være tvivlsomt, om man ikke ved en enkelt
Art af Gjenstande, Skibe nemlig, fremdeles vil være mest
tilbøielig til at gjøre en Undtagelse og lægge Lovgivningen i det
Land, under hvis Flag Skibet seiler, til Grund.

Et andet Spørgsmaal, hvorom ogsaa forskjellige Meninger
have været gjorte gjældende, er, hvorvidt ikke lex rei sitae alene
bør komme til Anvendelse, hvor det gjælder de enkelte
Gjenstande som saadanne, men ikke ligeoverfor universitates rerum,
f. Ex. en Mands samtlige Eiendele i et Land i Tilfælde af
Konkurs eller Arvefald. Her synes man nu, ialtfald ved Løsøre,

1 I Sverige ere Bjergværker i det Hele sidestillede med Løsøre, se
Nordisk Retsencyklopædi II, Tingsretten, S. 6 — 7.

2 Se den af Montgomery 1. c. givne Oversigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free