- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
224

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

§ I03- Obligationsretlige Forhold.

den fandt Sted, og i det, hvor Hævden paastaaes udløben, kunde
begrunde Hævd. Hvad Hævdstiden angaar, kan ogsaa Tvivl
opstaa, saafremt denne er forskjellig paa de forskjellige Steder.
Bortset fra det Tilfælde, at selvstændig Hævd er vundet paa det
sidste Sted, og hvor altsaa ingen Sammenlægning finder Sted,
antages det vel nu i Almindelighed, at tilsammen saa lang Tid
maa være forløben, som kræves i den Lovgivning, der i saa
Henseende stiller de strængeste Fordringer.

Tinglige Brugsrettigheder1 stiftes efter det Anførte
efter Reglerne paa det Sted, hvor Tingen befinder sig paa den
Tid da Rettigheden stiftes, og dens senere Flytning til et andet
Sted vil neppe kunne tillægges nogen Virkning, medmindre enten
dersteds saadanne Rettigheder overhovedet ikke anerkjendes,
eller der ogsaa for deres fortsatte Udøvelse er foreskrevet særlige
Betingelser, som ikke opfyldes.

Med Hensyn til Pant2 volder Regelen om, at lex rei sitae
skal være afgjørende, forsaavidt angaar baade Betingelserne for
Rettighedens Stiftelse, Formen for samme og Virkningerne deraf,
ingen Vanskelighed ligeoverfor faste Eiendomme. I Norge og
Sverige gjælder det samme i stor Udstrækning ogsaa ved
rørlige Ting paa Grund af den gjennemgaaende Nødvendighed og
Overleverelse3, ligesom ogsaa i Danmark4 Kravet paa
Thinglæsning ved Pantsætterens personlige Værnething gjør
Spørgsmaalet upraktisk ligeoverfor Fremmede. Forøvrigt maa vel
heldet samme antages at gjælde som ved Brugsrettigheder.

§ 103.

Obligationsretlige Forhold.5

Forsaavidt angaar Kontrakters Bedømmelse, maa man have
for Øie den store Udstrækning, hvori Parterne i Almindelighed

1 Montgomery S. 170, 172; Scheel S. 396.

2 Deuntzer S. 100—101; Montgomery S. 170—171; Scheel S.
396—400.

3 Se Retsencyklopædien II, Tingsretten, S. 220— 221.

4 Se sammesteds S. 221.

5 Deuntzer S. 101 ff.; Montgomery S. 173 ff.; Scheel S. 400 ff.;
Schrevelius S. 33 ff.; Ørsted 1. c. S 8 ff., jfr. Aubert 1. c. S. 375 ff.;
Evaldsen 1. c. S. 345 ff.; Naumann’s Tidsskrift, 1864, S. 707—708.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free