- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
230

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

§ 105. Arveretsforhold.

hold. I førstnævnte Henseende antages formentlig, at det maa
komme an paa Lovgivningen paa det Sted, hvor Parterne — og
i Tilfælde af Forskjel heri Manden — til enhver Tid have sit
Hjem, saa at altsaa Flytning kan medføre Forandring. Det
formueretlige Forhold er man derimod tilbøielig til at anse som en
Gang for alle ordnet ved Lovgivningen i Parternes Hjemland paa
Jndgaaelsestiden dog har det tildels været lært, at med Hensyn
til senere end Flytningen erhvervet Gods skulde Lovgivningen i
det nye Hjemland være afgjørende, ligesom at Formuesforholdet
med Hensyn til fast Gods i fremmed Land skulde bedømmes
efter lex rei sitae.

Forholdet mellem Forældre og Børn2 bliver
formentlig at afgjøre efter Forældrenes Hjemlands Love. Forældrenes
Myndighed over Børnene vil vistnok til enhver Tid afhænge af
deres daværende Hjemsted, men Spørgsmaalet om ægte eller
uægte Fødsel vil derimod formentlig være at anse som endelig
afgjort ved Lovgivningen paa Hjemstedet i Fødselsøieblikket,
efter Andre Undfangelsesøieblikket. Paa samme Maade maa vel
Spørgsmaalet om Legitimation afgjøres, alene at det her kommer
an paa Legitimationsøieblikket.

Værge maal.3 Hvorlænge Værgemaal er fornødent, maa
formentlig afhænge af Myndlingens Hjemsteds Love, og disse
blive vel i det Hele afgjørende for Værgens Stilling, undtagen
hvor der for Gods, som findes i fremmed Land, efter dettes
Lovgivning kræves en særlig Værge, idet hans Forhold da synes
at maatte bedømmes efter sidstnævnte Lands Love.

§ 105.

Arveretsforhold.4

Som Hovedregel synes man nu tilbøielig til at opstille, at
Arveforhold blive at bedømme efter Lovgivningen paa det

1 Jfr. norsk Lov af 29 Juni 1888, § 3, ved hvis Istandbringelse dette var
Forudsætningen, se Odelsth. Tidende 1888, S. 182 ff.

2 Deuntzer S. 95; Montgomery S. 194—195; Scheel S. 427 ff.;
Schrevelius S. 36; Ørsted 1. c. S. 56—57.

3 Montgomery S. 195 ff.; Scheel S. 437 —438.

4 Deuntzer S. 96—97; Montgomery S 199 ff.; Scheel S 438 fif.;
Schrevelius S. 34—35; Ørsted 1. c. S. 61 ff.; jfr. Domme i Naumann’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free