Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 107. Arveretsforhold.
231
Sted, hvor Arveladeren ved Arvefaldet havde sit Hjemsted. Jfr.
cl. og n. Frd. 21 Juni 1793 om Konflikter mellem forskjellige
Skifteretter i samme Land.
Imidlertid har man tildels villet gjøre Undtagelser for faste
Eiendomme og her lægge lex rei sitae til Grund. I Danmark
og Norge har dog neppe denne Mening vundet Indgang,
hvorimod for Sveriges Vedkommende Sagen stiller sig noget
tvivlsommere, idet Bestemmelserne i A. B. 2—1 (nu forøvrigt
ophævet ved Kgl. Frd. 19 Mai 1845) syntes at kunne paaberaabes
for, at Loven har villet lægge lex rei sitae til Grund.1
Uanset Spørgsmaalet om fast eller rørligt Gods synes der
imidlertid at være overveiende Grunde for at lægge lex rei sitae
til Grund, hvor denne med Hensyn til den Slags Gods, hvorom
der er Tale, indeholder særlige Arvegangsregler, saaledes hvor
det gjælder Stamhuse, Fideikommisser, Eiendomme, hvorpaa der
hviler Aasædesret, o. L.
Med de nævnte Begrændsninger skulle altsaa Arveladerens
Hjemsteds Love være afgjørende for, hvem der er Arvinger,
Ordenen mellem disse, Loddernes Fordeling og de Betingelser,
der kræves af Arvingerne. Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af
disse Betingelser, f. Ex. om en Person skal ansees for ægtefødt,
vil imidlertid efter det Foregaaende kunne blive at afgjøre efter
et andet Lands Ret.
Hvad de personlige Egenskaber angaar, som kræves for
at oprette Testamente ’, antages det almindeligt, at Testator maa
have de Betingelser, som kræves der, hvor han ved
Oprettelses-tiden hørte hjemme, og at altsaa en senere Flytning til et Sted,
hvor Kravene ere mindre strenge, ikke gjør et oprindeligt
ugyldigt Testamente gyldigt. Men man synes endvidere tilbøielig til
at kræve, at han ogsaa efter det Lands Love, hvor han ved
Dødsfaldet hørte hjemme, kunde oprette Testamente.
For Testationsrettens Grændser3 er det vel almindeligst, at
Tidsskrift S. 864, S. 409 (jfr. S. 707 ff.) og Schmidt: Iuridisk Arkiv III,
S. 301 ff.
1 Se herom Montgomery S. 200—201; Schrevelius S. 34—35.
2 Deuntzer S. 97: Scheel S. 443 ff.; Schrevelius S. 35; Olivecrona,
Testamentsrätten, S. 109 ff.
a Deuntzers. 97; Montgomery S. 201—202; Scheel S. 445;
Olivecrona, sammesteds, S. 182 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>