- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
232

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

§ io6. Rettergangsforhold.

man søger Afgjørelsen i det Lands Love, hvor Testator ved
Dødsfaldet hørte hjemme. Dog vil vel, hvor det gjælder Gods
i fremmed Land, hvis Love herom have særlige Regler, lex rei
sitae være at lægge til Grund.

Testamentets Form synes man mest tilbøjelig til at ville
bedømme efter Testators Hjemsteds Love. Efter n. Arvelov,
§ 56 er dog ogsaa Testamente, oprettet i Udlandet, gyldigt,
naar det er overensstemmende med de dersteds foreskrevne
Former. Forandres Hjemstedet mellem Oprettelsen og Dødsfaldet,
vil man muligens kræve, at Testamentet tilfredsstiller de i det
nye Hjemsteds Love foreskrevne Former.

§ 10«.
Rettergangsforhold.1

Med Hensyn til Rettergangsforhold turde det være en ganske
almindeligt anerkjendt Regel, at i det Hele Lovgivningen paa
det Sted, hvor Sagen føres (lex fori) kommer til Anvendelse.
Dette gjælder da navnlig med Hensyn til Værnething,
Procesformer, Virkningen af Rettergangshandlingers Foretagelse og
Undladelse, Retsmidler ligeoverfor Retsdekreter o. L.

Den Omstændighed, at under samme Sag forskjellige
Retter-gangshandlinger kunne blive at foretage i forskjellige Lande,
kan imidlertid bevirke Tvivl angaaende Regelens Udstrækning og
Anvendelse.

Forsaavidt angaar Formen for saadanne til Rettergangen
hørende Handlinger turde der nemlig være Grund til at antage,
at Lovgivningen paa det Sted, hvor den enkelte Handling
foretages, bliver afgjørende,2 ikke Lovgivningen i det Land, hvor
Hovedsagen føres. Stævning af en Mand i fremmed Land maa
saaledes formentlig foretages i de dersteds gjældende Former,
og det samme maa formentlig antages at gjælde med Hensyn til
Optagelse af Bevis. Gik man ikke ind herpaa vilde nemlig
deslige Handlinger i fremmed Land blive omtrent umuliggjorte.

Særligt med Hensyn til Beviser, erhvervede i fremmed Land,
kan der imidlertid opstaa forskjellige Spørgsmaal. Her maa det

1 Scheel S. 462 ff.; Ørsted 1. c. S. 113 ff.

2 Scheel S. 466 ff.; Ørsted S. 116 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free